RebildPorten

Tyskerstenen og Lytteposten

På Sønderkol i Rebild Bakker finder du sporene efter den tyske lyttepost fra Anden Verdenskrig. Her vidner Tyskerstenen og den næsten overgroede stenbelægning om områdets historie under besættelsen.

Gratis
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Tyskerstenen og Lytteposten
Rebild, Nordjylland
Street art og skulpturer
Foto: RebildPorten

Tyskerstenen og Lytteposten

Sønderkol i Rebild Bakker findes et af de få synlige spor efter den tyske lyttepost, der blev oprettet kort efter besættelsen i 1940. Herfra overvågede tyske soldater flytrafikken over området som en del af besættelsesmagtens varslingssystem.

Lytteposten var bemandet under hele Anden Verdenskrig. Ved observation af fjendtlige fly blev meldinger sendt videre til flyvestationen i Aalborg. Soldaterne boede og arbejdede i træbarakker på toppen af Sønderkol, og i dag kan man stadig finde en næsten overgroet stenbelægning, som dengang forbandt bygningerne.

I slugten mellem Nørrekol og Sønderkol ligger Tyskerstenen. Stenen stod oprindeligt ved lyttepostens bygninger og bærer inskriptionen “Zum Andenken – Flug-Wache – Rebild 1940” samt et indhugget omrids af en tysk stålhjelm.

Efter befrielsen blev barakkerne og udkigstårnet fjernet, og stenen blev væltet ned ad skrænten af lokale borgere. Her ligger den stadig i dag som et markant vidnesbyrd om områdets historie under besættelsen.

Find vej

Sønderkol

9520 Skørping

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::RebildPorteninfo@rebildporten.dk

Måske også interessant for dig: