Sønderkol i Rebild Bakker
Med 103 meter over havets overflade er Sønderkol er det højste punkt i Rebild Bakker

Sønderkol i Rebild Bakker
Fra toppen af Sønderkol venter en af Danmarks smukkeste udsigter. Her står du 103 meter over havets overflade og kan se ud over Gravlev Ådal og helt ned til Lindenborg Å, der snor sig gennem dalbunden.
Det er de færreste steder i Danmark, hvor du oplever så mange højdemeter på så kort en distance. Netop derfor er Sønderkol et særligt sted at besøge – både for udsigten, naturen og fornemmelsen af det kuperede landskab omkring Rebild Bakker.
Sønderkol er det, man kalder en “falsk bakke”. Landskabet er ikke skabt af bakker, der rejser sig op af jorden, men af dybe smeltevandsrender, som blev dannet efter istiden. På den måde kan Rebild Bakker nærmere ses som et landskab, der er skåret ned i jorden. Resultatet er dog det samme: markante højdeforskelle og det dramatiske terræn, som området er kendt for.
Sønderkol er en del af Rebild Bakker Ruten, hvor turen begynder med stigningen op ad Sønderkol. Fra toppen kan du blandt andet se ned mod "Gryden", hvor Rebildfesten hvert år afholdes den 4. juli som fejring af den amerikanske uafhængighedsdag.
Sønderkol ligger tæt på RebildPorten, hvor der også er mulighed for gratis parkering.
Kontaktoplysninger
- Email: HIM@nst.dk
- Phone: +45 72 54 39 00
Faciliteter
- Afmærkede ruter
- Parkeringsplads for busser
Find vej
Sønderkol
Rebild Bakker
9520 Skørping
Sidst opdateret af::RebildPorteninfo@rebildporten.dk



