©  Foto:

Mindelunden i Rebild Bakker

Monumenter og skulpturer i Rebild Bakker

Ved mindelunden i Rebild Bakker finder du buster og statuer til minde om udvandrer, betydningsfulde personer for område og ofre under 2. Verdenkrig. 

Til minde om udvandrerne: 

"Familien" som viser en af de mange familie som tog den lange tur over havet til USA. Derved symboliserer den de mange udvandrer, og udvandrende har siden haft stor betydning for Rebild Bakker, da området blev købt som et samlingssted for udvandrerne og deres danske familier og venner hjemme i Danmark. Læs mere om Familien her. 

Til minde om ofre under 2. verdenskrig: 

Flyverstenen i Rebild Bakker står venstre for indgangen til Rebild Nationalpark er en mindelund med tilknytning til besættelsen. Her står en mindesten for de 69 allierede flyvere, der mistede livet i 2. Verdenskrig under nedkastning af våben og sprængstof til danske frihedskæmpere. Læs mere om Flyverstenen i Rebild Bakker her. Du kan også læse om Flyverstenen i Torstedlund her. 

Buste Jens Toldstrup

Jens Toldstrup efterfulgte Flemming Juncker som leder af arbejdet med våbenmodtagelser i Jylland. Han var endvidere leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1, i årene 1944 – 1945. Jens Toldstrup døde i 1991, og i 2006 fik også han et mindesmærke.

Det fandtes naturligt at placere mindesmærket ved Flyverstenen. Den 5. maj 2006 blev busten afsløret af Jens Toldstrups datter, Tove Uth.

Kunstneren bag busten er den amerikanske billedhugger Dennis Smith, der også har udført busterne i Rebildselskabets mindelund.

Til minde om betydningsfulde personer: 

Buste Victor Borge

Victor Borge var et af de mennesker, der altid havde været en kær og tro gæst og taler, og derfor var det naturligt at han til Rebildfesten i 1999 blev udnævnt til ærespræsident. Egentlig var han ikke programsat til at underholde, men gjorde det – og endda så veloplagt, at man skulle tro at det var en ung mand der havde indtaget tribunen.

Victor Borge blev en ældre herre og da år 2000 gik på hæld – gik den berømte entertainer, komiker og pianist bort. Han blev 91 år. Dermed mistede Rebildselskabet en nær ven.

For at ære Victor Borge har billedhuggeren Dennis Smith lavet en smuk buste af ham. Busten blev afsløret den 4 juli 2001.

Buste Max Henius

Max Henius var ikke blandt stifterne af Dansk-Amerikansk Selskab, der havde som formål at ”skabe bedre forståelse og inderligere forbindelser mellem vore landsmænd i Danmark og i United States”. Han deltog dog i den stiftende generalforsamling i 1906, og ret hurtigt blev han valgt til præsident for selskabet.

Det var Dansk-Amerikansk Selskab, der samlede penge sammen til at opkøbe ”en jysk hedestrækning”, hvor dansk-amerikanere kunne afholde en årlig nationalfest. Som nævnt faldt valget på Rebild Bakker. Læs mere om Max Henius her. 

Buste William Howard Taft

USA’s 27. præsident William Howard Taft (15.09.1857 – 08.03.1930) – var præsident fra 1909 til 1913.

Som en af de mange Amerikanske præsidenter der efterfølgende har sendt lykønskninger og hilsner til deltagerne i de mange Rebildfester, var den nyvalgte præsident William Taft den første til at sende en hilsen til festdeltagerne i Rebildfesten. Hans hilsen blev læst op for de mange deltagere på mødet.

Han er senere blevet udnævnt til ærespræsident. Kunstneren Dennis Smith har skabt busten af præsidenten der står i Mindelunden og blev afsløret i forbindelse med Rebildfesten den 04. juli 2003.