RebildPorten

Max Henius´ Buste

Max Henius spillede en central rolle i historien om Rebild Bakker og Rebildfesten. Busten minder om hans arbejde for at skabe stærkere bånd mellem danskere i Danmark og danskere i USA.

Gratis
Hunde tilladt
Venner, Min partner, Mig selv
Max Henius´ Buste
Rebild, Nordjylland
Street art og skulpturer
Foto: RebildPorten

Max Henius’ Buste

Max Henius (16.06.1859–15.11.1935) kom selv fra en immigrantfamilie. Hans far udvandrede fra Polen til Aalborg, hvor han siden opbyggede De Danske Spritfabrikker.

Max Henius var ikke blandt stifterne af Dansk-Amerikansk Selskab, men han deltog i den stiftende generalforsamling i 1906. Selskabet havde til formål at skabe bedre forståelse og tættere forbindelser mellem danskere i Danmark og danskere i USA. Kort tid efter blev Max Henius valgt som selskabets præsident.

Det var Dansk-Amerikansk Selskab, der tog initiativ til at samle penge ind til købet af “en jysk hedestrækning”, hvor dansk-amerikanere kunne mødes til en årlig nationalfest. Valget faldt på Rebild Bakker, og i 1910 købte man de første syv jordlodder på i alt 130 tønder land.

Den officielle overrækkelse af skødet på Rebild Bakker Nationalpark fandt sted på Marselisborg Slot dagen før den første Rebildfest, som blev afholdt den 5. august 1912. Kong Christian 10. deltog i festlighederne sammen med omkring 10.000 mennesker – trods øsende regnvejr.

Sådan opstod traditionen, hvor danskere og udvandrere mødes én gang om året i Rebild Bakker. Rebildfesten er siden blevet kendt som den største 4. juli-fejring uden for USA. Da festen var på sit højeste i slutningen af 1940’erne, deltog omkring 50.000 mennesker. Ved Rebildfestens 100-års jubilæum i 2012 var deltagerantallet omkring 5.000.

I dalen i Rebild Bakker lå Max Henius’ sommerhus. Ifølge hans testamente blev huset revet ned efter hans død. Den første buste af Max Henius blev skabt af kunstneren Carla M. Christiansen i 1937 og står i dalen, hvor sommerhuset engang lå.

Senere er der blevet skabt en ny buste efter den oprindelige. Den står ved indgangen til Rebild Bakker Nationalpark i Mindelunden. Kunstneren bag denne buste er Dennis Smith, som også har skabt skulpturen "Familien", der ligeledes står i Mindelunden.

Find vej

Max Henius Buste

9520 Skørping

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::RebildPorteninfo@rebildporten.dk

Måske også interessant for dig: