RebildPorten

Den Jyske Skovhave

Den Jyske Skovhave syd for Skørping er et spændende skovområde med træer og buske fra store dele af den nordlige halvkugle. Her finder du også Danmarks første officielle hundeskov, hvor hunde må færdes uden snor under ejerens kontrol.

Gratis
Hunde tilladt
Mig selv, Min partner, Venner, Børn
Den Jyske Skovhave
Skørping, Nordjylland
Naturområder
Foto: RebildPorten

Den Jyske Skovhave

Den Jyske Skovhave syd for Skørping er et oplagt sted at gå på opdagelse i Rold Skovs grønne mangfoldighed. Her kan du vandre mellem træer og buske fra store dele af den nordlige halvkugle og opleve et særligt skovområde med både natur, historie og plads til hunde.

Danmarks ældste hundeskov

Da Den Jyske Skovhave blev indviet i 1970, blev Danmarks første officielle hundeskov etableret her. I dag findes der over 150 hundeskove under Naturstyrelsen, men hundeskoven i Den Jyske Skovhave var den første af sin slags.

Hundeskoven er et fristed, hvor hunde må færdes uden snor – dog altid under ejerens fulde kontrol. Hele skovhaven er indhegnet, så hundene ikke løber ud af området. Hegnet er samtidig med til at beskytte beplantningen mod hjortevildt, som især om vinteren kan bide knopperne af træerne.

En skovhave med træer fra hele verden

I Den Jyske Skovhave vokser der mere end 150 forskellige arter af træer og buske. De første forsøg med fremmede træarter begyndte allerede i slutningen af 1800-tallet, hvor statsskovrider Hintz eksperimenterede med andre arter end bøg og rødgran.

Et af skovhavens mest imponerende træer er en amerikansk kæmpegran fra 1896. Træet er over 43 meter højt og rummer mere end 32 kubikmeter træ. Du finder det ved skovhavens vestligste sti, hvor det står sammen med store douglasgraner fra samme forsøgsperiode.

Fra idé til skovhave

I 1940’erne fik den kendte statsskovrider Jens Hvass idéen til at skabe en egentlig skovhave. Han fik plantet mange nye arter, og i 1970 kunne Den Jyske Skovhave indvies – samtidig med Danmarks første hundeskov.

Den Jyske Skovhave ligger umiddelbart syd for Skørping by og er et fint udflugtsmål for både skovvandrere, naturelskere og hundeejere.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Informationstavle
  • Parkeringsplads for busser
  • Borde og bænke
  • Grillplads
  • Toilet

Find vej

Den Jyske Skovhave

Møldrupvej 22

9520 Skørping

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:RebildPorteninfo@rebildporten.dk

Måske også interessant for dig: