TRÆDTIL DANMARK i Rebild

Trædtil Danmark i Rebild

HELE DANMARK TRÆDER TIL

Vi glæder os til at se dig søndag den 28. august til TRÆDTIL REBILD.

Når du deltager, er du med til at forene en god dag på cyklen med en indsats i kampen mod kræft.

TRÆDTIL DANMARK er et motionscykelløb for dig, din familie, dine venner og kollegaer, som ønsker at gøre en forskel i kampen mod kræft, samtidig med du gør noget godt for dig selv.

Når du deltager, støtter du Kræftens Bekæmpelse og er samtidig med til at sætte fokus på sundhed og motion, som nedsætter risikoen for at få kræft. Pengene går til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Ovenikøbet får du mulighed for at komme ud i den friske luft og nyde vores dejlige natur.

MTB, landevejsløb og festivitas
MTB Rebild Bakker, Comwell Sport Rebild Bakker og Triatland Rebild har den 28. august tiltrukket TRÆDTIL DANMARK....

I Triatland Rebild vil der være en MTB-børnerute, en voksen MTB-rute samt to landevejsruter. Start- og målområdet vil være hos Comwell Sport Rebild Bakker. Sportshotellet lægger op til en festdag med masser af aktiviteter i og omkring mål.

Arrangørerne lægger op til, at man tilmelder sig sammen med sin familie, naboerne eller vennerne. Det er ligeledes muligt at tilmelde sin arbejdsplads, og dermed støtte en god sag samtidig med, at man sender et sundt signal til både medarbejdere og kunder.

Tilmeld dig TRÆDTIL i Rebild her: www.traedtil.dk

Ved TRÆDTIL i Rebild er der plads til alle
– vi har underholdning på pladsen, og allerede nu har A’kastin rollespillerne lovet, at de laver et eventområde i start- og målområdet – så der vil være aktiviteter for børnefamilierne samt en børnemountainbikerute hvor alle kan være med.

Herudover vil vores 65 og 130 kms landevejsruter kunne få sveden frem hos de fleste. Du kan også prøve MTB med familien eller dine kollegaer – vi har noget for alle d. 28. august ved TRÆDTIL i Rebild, udtaler Jacob Rasmussen, Eventkoordinator hos RebildPorten.

RUTER
65 km: 250 kr.
130 km: 295 kr.
MTB 34,5 km: 250 kr.
MTB 5,7 km for børn: 100 kr.

FIRMAHOLD
Stiller I op som firmahold, er det en oplagt chance for at styrke sammenholdet blandt jeres medarbejdere eller relationerne til jeres kunder, samtidig med I støtter en god sag. I er desuden med til at vise, hvor vigtig motion er i kampen mod kræft.
Deltag og støt Kræftens bekæmpelse

TRÆDTIL DANMARK
… holdes 28. august 2016 i elleve danske byer: Rebild, Hillerød, Klampenborg, Køge, Nykøbing Sjælland, Hjørring, Grenaa, Vejle, Esbjerg, København og Sønderborg og endnu flere byer kan komme til. Der er både landevejs- og mountainbikeruter de fleste steder.

Triatland Rebild – Danmarks outdoor sportsdestination nr. 1
Triatland Rebild udgøres geografisk af Rebild Kommune med centrum i området ved Rebild Bakker og Rold skov. Triatland tiltrækker årligt mere end 30 store udendørs sportsevents og er kendt for sit på én gang udfordrende og billedskønne terræn. Destinationen byder samtidig på mange gode overnatnings- og restaurationstilbud: www.rebildporten.dk/rebild/Sov_og_spis

Mere information om arrangementet:
Jacob Rasmussen, Eventkoordinator, RebildPorten, tlf.: 4073 6525 eller jara@rebild.dk

Del denne side

Trædtil Danmark 2016

Trædtil Rebild

Gå heller ikke glip af...

Det sker i Rebild

Begivenhedskalender - Det sker i Rebild

Der er rigtig mange arrangementer i Rebild og du kan finde den store oversigt lige her...

Outdoor Denmark

Rebild er en del af Outdoor Denmark samarbejdet med VisitJammerbugt, VisitViborg, VisitSilkeborg og VisitSkanderborg - Danmarks førende outdoor destination! 

Faciliteter

Det sker i Rebild

Begivenhedskalender - Det sker i Rebild

Der er rigtig mange arrangementer i Rebild og du kan finde den store oversigt lige her...