Træer med historie

Træer med historie

I Rold Skov findes der rigtig mange specielle og flotte træer, nogle af dem er blevet opkaldt efter personer, der havde deres færden i skoven og en betydning for området og skoven.

Bjergeskoven
I Bjergeskoven falder terrænet 85 m fra det højeste punkt ved gravhøjene Svinehøje til Gravlevdalens bund blot 1 km væk. Skoven veksler fra høje graner på de høje partier, over yngre løvskov til den ældgamle forvredne og krogede bøgeskov, som man forbinder med navnet Bjergeskoven. De 2-300 år gamle bøge omkranser indhegningen med skovens perle, orkideen Fruesko. Europas største og sjældneste orkide´ overlever i sit jomfrubur, der skal skærme mod ulovlig opgarvning. Besøg stedet sidste uge i maj, hvor alt er lysegrønt og Frueskoens smukke blomster topper. Kommer du før, er Bjergeskoven et godt sted til at lede efter Blå Anemone, og kommer du senere, i juli, ja så rummer Frueskoens hegn en anden, yderst sjælden beboer – orkideen Rød Skovlilje.
Bjergeskovens krogede og ofte mangestammede bøge fortæller om kummerlige opvækstvilkår og rovdrift. Da staten overtog skoven for skattegæld i 1826 kunne man dårligt tale om en skov, totalt forhugget og udpint som den var. Skoven har slikket sårene og står nu som et malerisk minde og smuk naturkulisse til en rig skovbundsflora med kalkyndende planter.

Jætternes Baghave
Jætternes Baghave er navnet på beplantning af over hundrede år gamle douglas- og sitkagraner, der bevares som de monumentale naturskulpturer de udgør. Stemningen på stedet minder om de store nordiske nåleskove, heraf navnet. Bevoksningen rummer nogle af skovens højeste træer, og den er omgivet at en særdeles velvoksende selvsået bevoksning af især douglasgran, børn af de gamle kæmper.

Forstrådens Gran og granerne ved Mosskovgård
Øst for Møldrupvej over for indkørselen til Mosskovgård står lidt inde i skoven en kæmpestor douglasgran, kaldet ”Forstrådens gran”. Tidligere regnedes den for at være det højeste træ i skoven, om end den matches af bl.a. træerne i Jætternes Baghave. Træet er plantet i 1887 af skovrider Hintz til minde om sin forgænger, den navnkundige forstråd H.J. Hansen, der var skovrider på distriktet i 48 år. Under træet hviler forstrådens elskede islænderhest, der fik lov at blive på skovridergården, da dens herre trådte af. Samme forstråd er ansvarlig for plantningen af en lille gruppe store douglassgran op til P-pladsen ved indkørselen til Naturstyrelsen Himmerland. Disse træer blev sået som frø i 1849 og er dermed de ældste douglasgraner i Danmark.

Ritmesterens Bøg 
Træet ligger vest for St. Økssø og er ca. 100 år gammelt. Ved foden af træet står en stander med historien for træet.

Laus Gades Bøg
Bøgetræet stod øst for Urskoven i Buderupholm Statsskovdistrikt.
Indtil omkring år 2000 kunne man se et af skovens navnkundige træer, Laus Gades Bøg. Nu står kun stubben tilbage.
Bøgen er opkaldt efter en nidkær skovfoged, der var kendt viden om for sin energiske indsats mod krybskytter.
Efter sigende tog de en aften en ubehagelig hævn. De fangede Skovfogeden - Laus Gade - og bandt ham til bøgen og lod ham stå der en lang, kold vinternat.

Hvasstræet
er opkaldt efter den magtfulde skovrider Jens Hvass, der var statsskovrider fra 1940 til 1972. "Kongen af Rold" blev han kaldt.
Hvasstræet står i Troldeskoven. Vejen, der fører op til Troldeskoven hedder Pumpevej, fordi der et stykke oppe ad vejen stod en vandpumpe, hvor folkene på skovløberstedet Lerhulehus, der lå helt oppe på toppen af bakken, hentede vand i gamle dage.
Når du kommer op til Troldeskoven og går langs med den hen mod engen, hvor Lerhulehus lå, vil du se et stort forkrøblet træ; det mest forkrøblede træ i hele Troldeskoven, det er Hvasstræet.

Kremses Bøg
Kremses Bøg er opkaldt efter skovfogeden på Skelhus i statsskoven Thorvald Nielsen Krems.
Det var en disskusion mellem Jens Hvass og Thorvald Nielsen Krems om at bøgen skulle fældes, den ene ville beholde det og den anden ville have det væk.
De var begge lige stædige, men til sidst gav Thorvald sig, men Jens Hvass bestemte at træet skulle opkaldes efter ham, fordi han var så stædig.

Bettefandens Eg
Træet står ved broen over Lindenborg Å og blev navngivet af statsskovrider Poul Lorentzen og Jeppe Aakjær der på denne tid, interesserede sig meget for Røverne fra Rold og træet fik navnet Bettefanden, da en af røverne Johannes Jensen Stenild ( kendt som Bette Fanden) stod bundet til dette træ.

Marilyn Monroe
Træet her er meget specielt og når man hører navnet på det, er man bare nødt til at se det.
Træet er nemt at finde, det står i den del af Rold Skov, der hedder Fræer Purker ud ad Jægersborgvej.

Del denne side

Den Jyske Skovhave

Den Jyske Skovhave

Flere end 150 forskellige arter af træer og buske fra hele den nordlige halvkugle vokser i Den jyske Skovhave. De første optræk til denne fantastiske verdensskov skete i slutningen af 1800-tallet, hvor den stedlige statsskovrider Hintz eksperimenterede med andre træarter end bøg og rødgran. I skovhaven står Rold Skovs mægtigste træ, en amerikansk kæmpegran (Abies grandis) fra 1896. Den måler over 43 meter i højden og rummer over 32 kubikmeter træ. Find den ved skovhavens vestligste sti, hvor den deler opmærksomheden med kolossale douglasgraner fra samme eksperimenter.

Den navnkundige statsskovrider Jens Hvass fik i 1940’ne idéen til at etablere en egentlig skovhave. Han fik plantet mange nye arter og kunne i 1970 indvie Den jyske Skovhave og samtidig Danmarks første hundeskov. Skovhaven er indhegnet, så kan man lade sin hund løbe frit på hele 14 ha, hvis den bare er under kontrol.


Troldeskoven

Træerne i Troldeskoven

De krogede bøge i Troldeskoven er blevet et ikon for Rold Skov. Typisk har hvert individ mange stammer. Det særprægede syn skyldes en kombination af bøgenes afstamning og de vækstvilkår, de er vokset op under. Bøgene i Troldeskoven er skovens ældste bøge og direkte efterkommere af de første bøge, der indvandrede tidligt i middelalderen. De ældste træer er over 300 år gamle og tæt på deres maximale levealder.
Rold Skov bøgene har sammen med andre indfødte nordjyske bøge en speciel egenskab i forhold til bøge længere mod syd. Når de bliver fældet, skyder de nye skud op fra stub og rod. Med tiden udvikler skuddene sig til stammer. Disse "røllebøge" kan have op til 20 - 30 stammer, som alle tilhører det samme individ. Denne egenskab har været udnyttet i Rold Skov gennem århundreder - bøgene kunne "høstes" - stævnes - igen og igen, uden at det var nødvendigt at plante nyt. Troldeskoven blev også udnyttet til græsning, så konstant nedbidning har været med til at forme ”troldene”.
Af og til vokser bøgestammerne sammen til et øjetræ. Ifølge overtroen kunne man undgå engelsk syge (D-vitamin mangel), hvis man kravlede gennem et øjetræ. Dronning Margrethe og hendes søstre blev i 1952 som børn ”behandlet” i et øjetræ i Troldeskoven, navngivet ”Prinsessetræet”.


Urskoven

Urskoven

Urskoven er aldersmæssigt en pendant til Troldeskoven. Den består også af gamle bøge af den type, der indvandrede til Rold Skov i Middelalderen. De ældste af træerne er omkring 300 år. I modsætning til Troldeskoven finder du her ikke ret mange flerstammede bøge. Årsagen kan ligge i det oprindelige ejerskab. Troldeskoven var fælleskov for bønderne i Rebild, og blev som sådan stævnet, græsset og udnyttet til det yderste. ”Urskoven” eller Kyø Skov, som den også hedder, tilhørte herregården Kyø, sydvest for Sebbersund. 

Urskoven i dag er udlagt som urørt skov. I urørt skov bliver der ikke fældet træer eller plantet nyt. Hvis et træ går ud eller vælter, får det lov at ligge. I den lysning der opstår, vokser nye træer op, så skoven efterhånden bliver et virvar af mange træarter i mange størrelser og aldre. En rigtig urskov. Navnet har skoven fået af den navnkundige skovrider Jens Hvass, der skulle bruge en ”urskov” til en spejderøvelse.


Det sker i Rebild

Begivenhedskalender - Det sker i Rebild

Der er rigtig mange arrangementer i Rebild og du kan finde den store oversigt lige her...

Aktiviteter i Rebild

Aktiviteter