© Foto:
Hvass Træet
Hvass Træet er opkaldt efter Kongen af Rold, som er statsskovrideren Jens Hvass (1898-1996).
Jens Hvass, der var skovrider i perioden 1940-1970, var tidligt ude med at åbne skoven for besøgende. Vi kan blandt andet takke ham for, at man siden 1970 har kunnet besøge arboretet* Den Jyske Skovhave, også kendt som Hundeskoven.
Det fortælles, at Jens Hvass var en magtfuld, barsk og munter mand. Han yndede at drille fynboer, sjællændere - og især københavnere med, at: "Sådan et træ havde de sgu' ikke ovre ved dem!".
Hvass Træet er det mest forkrøblede træ i Troldeskoven.
*) Arboret betyder samling af træer