RebildPorten

Springkilden

Springkilden i Rold Vesterskov er en unik artesisk brønd, hvorfra vandet naturligt springer op fra undergrunden og skaber et spektakulært syn

Springkilden
Rebild, Nordjylland
Naturområder
Foto: RebildPorten

Springkilden i Rold Vesterskov

Springkilden ligger i Rold Vesterskov i bunden af Lindenborg Ådal. Turen dertil går gennem skoven og ned i ådalen, hvor lyden af det rislende vand leder dig det sidste stykke frem til kilden.

For at finde Springkilden skal du køre gennem Rold Skov ad rute 180 og parkere på parkeringspladsen på vestsiden af vejen ved Tveden. Tveden er det store dyrkede område midt i skoven.

Fra parkeringspladsen følger du grusvejen mod vest. Efter få meter deler vejen sig, og her skal du holde til højre. Efter cirka 300 meter når du skovbrynet. Fortsæt ad grusvejen lige ud og ned gennem landskabet, indtil du kommer helt ned i bunden af Lindenborg Ådal.

Her er det en god idé at stoppe op og lytte. Følg lyden af vandet, så får du hurtigt øje på Springkilden, som ligger på højre side af vejen.

Springkilden er en såkaldt artesisk brønd. Det betyder, at vandet presses op fra undergrunden af et naturligt vandtryk og springer frem gennem et tykt vandrør, der er banket ned i jorden.

Om vinteren kan Springkilden være et særligt smukt syn. Når frosten er hård, fryser det plaskende vand til is omkring kilden, og kildefeltet dækkes af et glaseret lag is.

Bemærk, at det ikke er tilladt at gå videre end til kilden. Rold Vesterskov er privatejet og tilhører Lindenborg Gods.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Springkilden

Rold Vesterskov

9520 Skørping

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::RebildPorteninfo@rebildporten.dk

Måske også interessant for dig: