Lerkenfeld Å
Lerkenfeld Å snor sig gennem det himmerlandske landskab syd for Rold Skov og byder på gode forhold for lystfiskeri. Åen er kendt som en ørredå med naturligt forløb, dybe huller og moderat til jævn strøm.

Lerkenfeld Å
Lerkenfeld Å udspringer ved Mejlby syd for Rold Skov og løber mere end 30 km gennem det himmerlandske landskab, før den munder ud i Louns Bredning i Limfjorden.
Åen snor sig gennem et varieret landskab med bakker og en forholdsvis smal ådal. Vandløbet er ureguleret og har et naturligt forløb med afvekslende strøm, dybe huller og gode forhold for fisk.
Ørredå med gode biotoper
Lerkenfeld Å er kendt som en ørredå og fungerer som biotop for ørredens gydning og opvækst. På dagkortstrækningen er åen typisk 6-10 meter bred, og strømmen er moderat til jævn.
I åen kan du blandt andet finde:
- Havørred
- Bækørred
- Regnbueørred
- Ål
Fiskekort til Lerkenfeld Å
Det kræver fiskekort at fiske i Lerkenfeld Å. Fiskekort til åen kan købes online på fiskekort.dk.
Sidst opdateret af:RebildPorteninfo@rebildporten.dk

