RebildPorten

Lars Kjærs Hus

Oplev Lars Kjærs Hus ved foden af Rebild Bakker – et lille stråtækt hus med stærke lokale fortællinger. Her får du et indblik i livet hos krybskytten Lars Kjær og hans kone Marie, der var kendt som spåkone.

Børn, Venner, Min partner
Lars Kjærs Hus
Rebild, Nordjylland
Museer
Foto: RebildPorten

Lars Kjærs Hus

Ved foden af Rebild Bakker ligger Lars Kjærs Hus – et lille, stråtækt hus med masser af lokalhistorie. Her boede krybskytten Lars Kjær sammen med sin kone Marie, der var kendt som spåkone.

Et kig ind i livet dengang

Huset er indrettet, som det så ud, da Lars og Marie boede der. Her får du et indtryk af et enkelt hverdagsliv i Rebild Bakker og en fortælling om mennesker, der levede tæt på naturen.

Lars Kjærs Hus er i dag et lukket museum, men du kan stadig kigge ind gennem vinduerne og fornemme stemningen i det lille hus.

Oplev fortællingen om Lars og Marie

Det er muligt at arrangere et besøg i Lars Kjærs Hus. Her kan du møde Lars Kjær og hans hustru Marie i en levende fortælling, hvor Lars deler historier fra sit liv som krybskytte, mens Marie læser i tebladene. Undervejs serveres et glas af Lars Kjærs Bjesk.

Arrangementet varer cirka 30 minutter og kan gennemføres for op til 30 personer.

Dette besøg kan arrangeres ved henvendelse til Rold StorKro.

Kontakt:

Telefon: +45 98 37 51 00
E-mail: roldstorkro@rold.dk

Lars Kjærs Hus er markeret som fremfindingspunkt 6 på kortene over Rold Skov, Rebild Bakker og Gravlev Ådal.

Læs mere
Faciliteter
  • Medbragt mad er tilladt

Find vej

Lars Kjærs Hus, Rebildvej

9520 Skørping

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::RebildPorteninfo@rebildporten.dk