Egholm Slotsruin

Egholm Slotsruin

Egholm Slotsruin fortæller historien om en urolig tid i Danmark. Anlægget stammer fra 1300-tallet, hvor store dele af landet var pantsat til danske og holstenske stormænd. Efter Christoffer 2.s død i 1332 stod Danmark uden konge i otte år, og uroligheder og magtkampe prægede landet. For de stormænd, der havde dansk jord i pant, var der derfor god grund til at beskytte sig bag volde og mure.

Omkring 200 meter syd for det nuværende voldsted lå en tidligere befæstning. Her har arkæologiske udgravninger afsløret rester af et træbygget, befæstet tårn fra omkring 1334. Kort efter blev selve Egholm Slot anlagt med voldgrav, to borgbanker og bygninger af tegl.

I 1374 overtog kong Valdemar Atterdag Egholm, muligvis under pres på den daværende ejer. Senere arvede dronning Margrete stedet og skænkede det til Aalborg Kloster på betingelse af, at borgen blev revet ned.

I dag ses borgbanken som en delvist tilgroet forhøjning i landskabet. Forblæste tjørn, slåen og vilde hyben vokser på stedet, mens rester af mursten stadig kan ses i de sammensunkne volde. Egholm Slotsruin er dermed et tydeligt spor efter middelalderens urolige år og et markant historisk minde i Himmerland.