Blokhuset
Lincoln Log Cabin - Blokhuset

Blokhuset i Rebild Nationalpark
Blokhuset ligger smukt ved indgangen til Rebild Nationalpark med udsigt over bakkerne og den historiske 4. juli-festplads. Bygningen kaldes også Lincoln Log Cabin og er opkaldt efter USA’s præsident Abraham Lincoln.
Bemærk, at Blokhuset ikke længere er museum. Udstilling og rekvisitter fra det tidligere Blokhusmuseum kan i dag opleves på Museum Rebild.
Et historisk vartegn ved nationalparken
Det første Blokhus blev opført i 1934. I 1987 blev bygningen flyttet fra sin oprindelige placering neden for Cimbrerbakken til den nuværende placering ved indgangen til nationalparken. Flytningen foregik bjælke for bjælke, hvor huset blev skilt ad, nummereret og samlet igen.
Den 11. november 1993 blev Blokhuset ødelagt ved en brand. Året efter blev et nyt Blokhus opført. Det blev fremstillet i staten Washington i USA af gamle cedertræer fra samme område, skilt ad og sendt til Danmark som et samlesæt.
Det nye Blokhus stod klar til Rebildfesten i 1994 – præcis 60 år efter, at det oprindelige Blokhus blev indviet. Bygningen er stort set identisk med det oprindelige Blokhus.
Praktisk information
Blokhuset fungerer ikke længere som museum. Besøg i stedet Museum Rebild, hvis du vil se udstillingen og rekvisitterne fra det tidligere Blokhusmuseum.
Kontaktoplysninger
- Email: info@rebildfesten.dk
- Phone: +45 98 39 14 40
Faciliteter
- Selskabslokaler
Sidst opdateret af:RebildPorteninfo@rebildporten.dk
