RebildPorten

MTB i Rebild

Rold Skov er med sine afmærkede ruter, tekniske udfordringer og den smukke natur et paradis for mountainbikere.

Rebild Bakker
Rold Skov
Foto: RebildPorten

Oplev Rold Skov på mountainbike. Her venter kuperet terræn, tekniske singletracks og skovveje med udfordringer for både nye og erfarne mountainbikere.

Rold Skov er et af Nordjyllands stærkeste områder til mountainbike. Det varierede landskab byder på alt fra brede skovveje og flydende spor til rødder, stejle stigninger, skarpe sving og tekniske passager, hvor både kondition og cykelteknik bliver sat på prøve.

Uanset om du er på jagt efter en længere tur gennem skoven, vil udfordre dig selv på de tekniske spor eller blot prøve kræfter med mountainbike, er der gode muligheder for at finde en oplevelse, der passer til dit niveau.

Mountainbike i Rold Skov

Rold Skovs kuperede terræn gør området oplagt til mountainbike. Sporene bevæger sig gennem forskellige dele af skoven og skifter mellem hurtige passager, tekniske singletracks og længere stigninger og nedkørsler.

Her kan både begyndere og rutinerede ryttere blive udfordret. Flere steder er det muligt at vælge mellem forskellige sværhedsgrader, så du selv kan tilpasse turen efter erfaring og mod.

Vil du træne din teknik, findes der også områder, hvor du kan øve blandt andet sving, balance, hop og andre grundlæggende MTB-færdigheder.

Længere nede på siden finder du en samlet oversigt over MTB-ruter og faciliteter i Rold Skov.

Reparation af mountainbike hjul
Foto: RebildPorten
Mountainbike i Rold Skov
Foto: RebildPorten

Vis hensyn på sporet

Rold Skov deles af mange forskellige gæster. Når du kører mountainbike, skal du derfor være opmærksom på gående, løbere, ryttere og andre cyklister.

Tilpas farten efter forholdene, giv lyd i god tid, når du nærmer dig andre, og følg skiltningen på ruterne. Bliv på de spor, hvor mountainbike er tilladt, og undgå at køre på ridestier, fortidsminder og områder, hvor færdsel ikke er tilladt.

Husk også at tage dit affald med dig og passe på skoven, så den fortsat er et godt sted at færdes for både mennesker og natur.

MTB-spor i Rold Skov

Mountainbike udlejning ved Rold StorKro
Foto: Aalborg Outdoor

Lej mountainbikes i Rebild

Aalborg Outdoor tilbyder udlejning af mountainbikes fra en selvbetjeningsstation ved Rold StorKro. Her kan du nemt leje en cykel og komme direkte ud på sporet.

Mountainbike i Rold skov
Foto: RebildPorten

De 10 Spir

Rold Skov er en del af De 10 Spir som er Naturstyrelsens udvalg af nogle af Danmarks bedste MTB-ruter i statens skove. Rold Skov-sporene byder på varieret terræn og udfordringer for både nye og erfarne mountainbikere.

Rebildporten facade
Foto: RebildPorten

Hent fysiske kort & foldere i RebildPorten

Hos RebildPorten står vi klar til at hjælpe dig på vej - både med vejledning og fysiske kort.

 

Sving forbi Rebildvej 25a og blive klædt godt på til din næste tur ude i naturen.

Læs mereLæs mere "Hent fysiske kort & foldere i RebildPorten"