RebildPorten

Kanovandring ved Rebild National Park

Kombiner vandring og kanotur i smukke omgivelser ved Rebild Bakker. Oplev naturen fra både sti og vand på en aktiv tur med ro, nærvær og gode oplevelser undervejs.

Kanovandring - bro
Foto: RebildPorten

Få en unik oplevelse med en kombineret vandre- og kanotur igennem Lindenborg Å

Denne kombinerede kano- og vandretur viser jer nogle af områdets smukkeste landskaber fra en helt anden vinkel. Sejl med strømmen på Lindenborg Å gennem Gravlev Ådal og Rold Skov, hold pause ved Lille Blåkilde og nyd frokosten ved Klepholm Naturbase.

Herefter går turen tilbage gennem skov og ådal ad nogle af områdets mest naturskønne stier. En aktiv dag i naturen, hvor I får noget af det bedste af både vand og land ved Rebild National Park.

Kanovandringen: trin for trin

Zoom ind på kortet og få en idé om, hvad I kommer til at opleve under turen samt hvad I skal være opmærksomme på for at sikre en god tur.

Orange streg: Kanotur | Grøn streg: Vandretur

Taske
Foto: RebildPorten

Praktisk Information

  • Varighed: 5-6 timer inkl. pauser.
  • Distance: 8,5 km kanotur efterfulgt af 11,5 km vandretur.
  • Kapacitet: Op til 3 voksne pr. kano.
  • Parkering: Gratis parkering ved Røde Møllevej 2, 9520 Skørping.
  • Ankomst: Fra P-pladsen tager det få minutter at gå ned til Nybro, hvor kanoen I har booket ved Rebild Kanoudlejning står klar.
  • Toilet: Ved RebildPorten 2 km fra startsted (Rebildvej 25a, 9520 Skørping) samt ved Klepholm Naturbase hvor I lige er steget ud af kanoen.

 

Kanovandring - Mad fra Rebildhus
Foto: RebildPorten

Forplejning

Skal frokostpausen være ekstra god? Forkæl jer selv med en kanomenu fra RebildHus som kan tilkøbes på samme link som når du booker din kano.

 

Kanomenuen består af:

 

- Varmrøget laks med rejer
- Kyllingesalat
- Frikadeller med kartoffelsalat
- Løgtærte med bacon
- Makronsnitte
- Brød og smør

 

Posen indeholder desuden plastbestik, tallerken, serviet, salt og peber.

 

 

Padlen fra kano på Lindenborg Å
Foto: RebildPorten

Book kano

Er du klar til at komme ud og opleve Rebild National Park på en helt unik måde?

 

klik her for at booke din kano med det samme, hvor du også kan tilkøbe RebildHus´ kanomenu.

 

RebildHus´ kanomenu bestiller du når du booker kanoen. Du kan tilvælge den under 'Tilføjelser' efter du har valgt tidspunkt og klikket på 'Køb billetter' i Rebild Kanoudlejnings bookingsystem.

 

Hvis du bestiller kanomenuen, vil Rebild Kanoudlejning udlevere maden til jer ved Nybro ved startpunktet på jeres valgte starttidspunkt.

AllTrails QR code - Kanovandring ved Rebild Bakker
Foto: AllTrails

Kom igang på AllTrails

Scan QR-koden eller klik på linket nedenfor for at starte ruten direkte i AllTrails.