RebildPorten

Vejgaardens Hundepark

Giv din hund masser af plads til leg og bevægelse i Vejgaardens Hundepark ved Skørping. Det indhegnede område bookes på forhånd, så du og din husstand har parken for jer selv.

Hunde tilladt
Vejgaardens Hundepark
Skørping, Nordjylland
Naturområder
Foto: Vejgaardens Hundepark

Vejgaardens Hundepark

Vejgaardens Hundepark ved Skørping giver dig og din hund mulighed for at nyde en time med leg, bevægelse og frihed i rolige omgivelser. Hundeparken er et indhegnet område på cirka 3 ha, hvor din hund kan løbe frit rundt.

Hundeparken benyttes efter tidsbestilling, så du og din husstand har parken for jer selv i det bookede tidsrum. Det gør stedet velegnet til hunde, der har brug for plads til at løbe frit, eller som ikke trives i hundeskove og parker med mange fremmede hunde.

Inde i hundeparken er der også overdækket bordbænkesæt samt et agility-område, hvor du kan træne med din hund.

Et besøg varer en time, og der er afsat 15 ekstra minutter til at forlade området, inden de næste gæster ankommer. Hunden skal holdes i snor uden for indhegningen og blive i bilen, indtil de foregående gæster har fået deres hund ind i deres bil.

Book dit besøg

En time i hundeparken koster 60 kr. pr. husstand. Besøget skal bookes på forhånd via hundeparkens bookingside.

Det er også muligt at købe et personligt klippekort med 11 besøg til 550 kr.

Betaling foregår på stedet med MobilePay eller kontant. Der findes gratis hundeposer i parken samt en skraldespand ved parkeringspladsen.

Vejgaardens Hundepark ligger på Gerdingvej 44 nær Skørping. Benyt indkørslen, der ligger i T-krydset. Når du har parkeret på den skiltede P-plads, skal du følge en sti i cirka 50 meter der fører dig til lågen ind til hundeparken.

Klik here for at læse mere og booke tid.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Borde og bænke

Find vej

Vejgaardens Hundepark

Gerdingvej 44

9520 Skørping

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:RebildPorteninfo@rebildporten.dk