
Vandreture 2026
Oplev noget af Danmarks smukkeste natur til fods sammen med erfarne guider. I Rebild Bakker og Rold Skov venter storslåede landskaber, spændende fortællinger og vandreture for både nysgerrige førstegangsbesøgende og erfarne vandrere.
Se aktuelle og kommende guidede vandreture i Rebild og Rold skov via linket her.
Rebild Bakker og Rold Skov danner rammen om et stort udvalg af guidede vandreture, hvor natur, historie og lokale fortællinger går hånd i hånd.
På turene kommer du tæt på det kuperede hedelandskab, de dybe skove, kilderne og udsigtspunkterne – alt sammen formidlet af guider med indgående kendskab til området. Undervejs bliver der sat ord på både naturens særlige kendetegn, kulturhistorien og de små detaljer, man let overser, når man går alene.
De guidede vandreture varierer i længde, tempo og tema og henvender sig til både lokale og besøgende, der ønsker en aktiv naturoplevelse med ekstra indhold. Turene afvikles året rundt og giver nye oplevelser i takt med årstidernes skiften.
Vil du hellere vandre på egen hånd, byder området også på flere certificerede vandreruter, hvor du kan opleve naturen i dit eget tempo. Se ruterne her: