Røverne fra Rold

Historien om røverne fra Rold går helt tilbage til 1800-tallet. Dengang fandtes der et stort røvernetværk, der hærgede i hele Himmerland. De var berygtede, farlige og bestemt ikke bange for at gøre folk fortræd for at få fat i det, de ville have.

Du kan booke de berømte røvere til dit næste arrangement i og omkring Rebild, Rebild Bakker og Rold Skov - læs mere her.

Tre røvere gjorde sig særligt bemærkede

Bettefanden (1801–1870)

Johannes Jensen, som han var døbt, var en lille mand på kun 145 cm med krum ryg. Han var let genkendelig på grund af sin særlige kropsbygning, hvilket ikke ligefrem var ønskværdigt for en røver, der helst skulle undgå at blive fanget. Han fik sit tilnavn ”Bettefanden” under et røveri mod en gammel kone. Han havde fået fat i et koskind, hvor hornene stadig sad på, og med dette over ryggen brød han ind i den stakkels kones hus en mørk aften. Hun blev naturligvis skræmt fra vid og sans af den krumme skikkelse med horn i panden, og i mørket forvekslede hun manden med Fanden selv. Af samme årsag lod hun Bettefanden røve sit hus, mens hun selv slap uskadt. Ikke alle Bettefandens ofre var så heldige. Da røvernetværket blev opløst, blev Bettefanden dømt for 47 forbrydelser og var resten af sine dage tugthusfange på Holmen i København.

Lorentz Meyer (1800–1878)

Han lagde navn til røverbanden, da han var den første, der blev fanget, da netværket blev optrævlet. Det var dog egentlig Bettefanden, der var bandens leder. Lorentz Meyer var uddannet skomager, men han førte et vildt natteliv, der kostede mange penge. Pengene skaffede han via røverier og indbrud, og han var ligeglad med, hvem ofrene var – sit første begik han endda hos sin egen mester. Det siges om Lorentz Meyer, at han var yderst svær at holde indespærret. Sagnet fortæller, at han altid gik med et stykke metal i munden, som han brugte til at save låsen op med, hver gang han blev spærret inde. Han blev dømt for 82 forbrydelser og til livsvarigt tugthusslaveri på Holmen.

Petronillen

Lorentz Meyers elskerinde var bestemt heller ikke et venligt bekendtskab. Også hun var røver – en af de få kvindelige af slagsen – og hun tøvede ikke med at trække kniven for at true sine ofre. Det vides også, at hun med fuldt overlæg har brændt flere børn på en kakkelovn. Hun blev dømt for 14 forbrydelser, og straffen bestod i offentlig piskning, eller "kagstrygning", som det hed dengang.

Røveroverfald i dag

Gennem tiden er røverne blevet stærkt romantiserede, og møder du dem i dag, behøver du hverken frygte for liv eller lemmer. 1800-tallets himmerlandske befolkning ville gøre alt for at undgå de farlige røvere, men i dag er det en stor oplevelse at møde dem til forskellige arrangementer og vandreture. Med et overfald af de fæle og utilregnelige røvere kan udflugten eller vandreturen blive en oplevelse, du sent vil glemme.

Røverne huserer altid i flok. De er ikke altid lige rare; de kan være både væmmelige og støjende, og helt rene og nystrøgne er de nu heller ikke. De ynder at ligge på lur i skoven og overfalde sagesløse, anstændige folk, der vandrer rundt og nyder naturen.