
Rebild Øst Dysten
Lær’ naturen i Rebild øst bedre at kende på guidede gåture. Byerne arrangerer – det er gratis at deltage.
Turene afvikles i perioden: 4. april - 21. september 2025
Rebild Øst Klyngen har et fantastisk potentiale med skov, hede, vand, bakker og vidder, som bare venter på at blive brugt. Nu har du muligheden for at deltage i Rebild Øst Dysten og lære klyngens byer, borgere, natur og stier at kende.
Hvem kan være med?
Alle borgere i Rebild Øst Klyngen, som vil med ud at gå.
Hvad går det ud på?
Samvær på tværs af byerne i klyngen og øget kendskab til lokalområdets mange kvaliteter. Byerne bestemmer selv, hvornår og hvordan de arrangerer de guidede gåture og alle borgere kan deltage i alle de ture, de har lyst til…
Hvad kan byerne vinde?
De deltagende byer dyster om en bænk til byen, som har en værdi af ca. 3.000 kr. og er sponsoreret af Spar Nord i Terndrup. Vinderen kåres på Rebild Øst Klyngens årlige generalforsamling i marts måned 2026.
Hvor lange er turerne?
Byen, som arrangerer guidet tur, fastlægger ruter på 2–8 km.
Byer i Klynge Øst
Terndrup, Bælum, Blenstrup, St. Brøndum, Solbjerg Gerding, Hellum, Solbjerg Stationsby, Horsens, Siem, Lille Brøndum, Dølletrup, Torup, Smidie, Askildrup, Korup, Svanfolk, Fræer, Lyngby, Skibsted.
Følg "Rebild Øst Klyngen" for mere info om arrangementerne.