Gå til indhold
©  Foto:

Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner mandag den 13. februar 2023

I begyndelsen af 2023 åbner Koldkrigsmuseet REGAN Vest. Det nye museum, der er en del af Nordjyske Museer, byder på flere forskellige oplevelser ud over selve hovedattraktionen: Den atomsikre bunker, der blev opført i al hemmelighed i Rold Skov i årene 1962-68. Køb billetter til Koldkrigsmuseet Regan Vest.

Bunkeren
Der er ikke tale om et militært anlæg, men bunkeren skulle derimod huse regeringen, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig. Det var herfra, at Danmark skulle ledes gennem en krisesituation. Bunkeren var sidste bastion, og faldt REGAN Vest, så faldt Danmark – og dermed det danske demokrati.

Bunkeren står i dag uberørt og er fuldt møbleret med alt det originale interiør, og når museet åbner i begyndelsen af 2023, kan den ses på guidede rundvisninger.

Maskinmestervillaen
Indgangen til selv bunkeren er skjult mellem træerne i skoven, men foran den og ud mod vejen ligger en gul murstensvilla, som også var med til at skjule bunkerens indgang. Her boede maskinmesteren med sin familie. Det var ham, der havde det daglige tilsyn med bunkeren.

Villaen er indrettet, som den kunne have se ud i 1980, da der boede en familie med far, mor og to børn. Som en del af museumsoplevelsen kan du selv gå på opdagelse i deres hjem, og på skærme kan du høre de enkelte familiemedlemmer fortælle om deres hverdag under den kolde krig.

Udstillingsbygningen
Foruden bunkeren og den gule villa består Koldkrigsmuseet REGAN Vest også af en nyopført velkomst- og udstillingsbygning, hvor du blandt andet finder en udstillingen, der fortæller om den kolde krig, det danske beredskab i krisesituationer samt om bunkerens konstruktion og samtid.

Endelig er der mulighed for publikum at vandre ad nye stier på selve kridtbakken oven over bunkeranlægget. En tur, der giver en god fornemmelse af bunkeranlæggets størrelse og funktion. Allerede nu kan man komme med på guide vandreture i området, hvor man også får et smugkig ind i den karakteristiske indgangstunnel til bunkeranlægget.

Vil du vide mere
Hvis du vil læse mere om REGAN Vest kan du besøge Nordjyske Museers hjemmeside.
Du kan med fordel tilmelde dig Nordjyske Museers nyhedsbrev eller følge den officielle Facebookside, for løbende information.

Share your wonders: