I fodsporene på Røverne for Rold - for gangbesværede

Fortællingerne om Røverne fra Rold går tilbage til begyndelsen 1800-tallet, hvor Himmerland var et noget mere uvejsomt sted. I Himmerland fandtes et stort røvernetværk, der var berygtede og ikke holdt sig tilbage for at bruge vold for at få fat i det, som de ville have.
En af de mest berygtede røverbander var Røverne fra Rold, der overfaldt rejsende gennem skoven og folk som boede i området. Der findes mange spændende historier om røvernes liv og især deres ugerninger.
På en smuk gå tur gennem Rebild Bakker og Rold Skov skal vi høre fortællinger om røvernes ugerninger og om den retssag, der satte stopper for deres hærgen i området, men forhåbentlig også blive lidt klogere på dem som personer, og måske finde ud af hvorfor Johannes Jensen blev til den mest berømte røver Bettefanden.
Turen slutter med kaffe/the og røverkage.
Turlængde: En gåtur på ca. 3 km - velegnet for gangbesværede.
Varighed: Cirka 2,5 timer
Mødested: Madpakkehuset v. St. Økssø.
Gratis parkering v. Møldrupvej 34, 9520 Skørping - gå under jernbanebroen.
Pris: 145 kr. (inkl. kaffe/the og røverkage) pr. deltager ved tilmelding via billetlink.
Eller via mobilepay 471400, men husk at skrive turdato og dit mobilnr i teksten.
Turleder: Naturvejleder Birgitte Wilsted Simonsen, Outdoorhimmerland.dk
Kontaktoplysninger
- Email: birgitte.simonsen@mail.dk
Sidst opdateret af::RebildPorteninfo@rebildporten.dk
