©  Foto:

Skattejagt i efterårsferien ved Rebild Bakker

Oplev naturen ved Rebild Bakker fra en anden vinkel, når I sammen skal ud og finde spor og løse opgaver for at finde frem til flagermusen Flakses glemte skat.

Tag hele familien med til Rebild i efterårsferien og deltag i en sjov og spændende skattejagt for børn i alderen 6 år og op. Undervejs får både store og små sat viden, nysgerrighed og sanser i spil på en 4,7 km lang rute, der fører jer gennem varieret natur med skov, bakker, stier og åbne landskaber.

Alle som gennemfører skattejagten kan deltage i konkurrencen om at vinde en kanotur med tilhørende picnicposer for hele familien på Lindenborg Å i 2026.

Skattejagten finder sted i efterårsferien fra d. 11.-19. oktober, alle dage med start og afhentning af skattekort i Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer i tidsrummet kl. 10.00-13.00.

Den er GRATIS at deltage i, men tilmelding er påkrævet og gælder til en valgfri dag i perioden.

Skattejagten er skabt af RebildPorten i samarbejde med Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer. Præmien er sponsoreret af Rebild Kanoudlejning og Rebildhus.