
Rold Skov-løbet
Onsdag den 20 august 2025 kl. 17.00
Rold Skov-løbet er et enestående arrangement, hvor du og dit hold á 4 personer sammen går 4 kilometer eller løber 5 kilometer i Rold Skov. Løbet foregår som en stafet – det vil sige, at det er holdets samlede tid, der gælder.
Det særlige ved Rold Skov-løbet er, at alle deltagere sendes af sted næsten samtidig, kort efter kl. 18! Det gode er således, at alle deltagere kommer i mål næsten samtidig – klar til at hygge sammen efter løbet. Grupperne bliver sendt af sted med korte mellemrum, så der er kort ventetid i startområdet for alle deltagere.
Omkring klokken 18.45, er de fleste gående deltagere og løbere tilbage i målområdet og klar til at spise den frisklavede mad, som er inkluderet i prisen. Maden udleveres sammen med en øl eller sodavand og kan nydes i det store telt, side om side med alle andre deltagere. Under spisningen er der live musik og præmieoverrækkelse. Ren hygge!
Rold SkovLøbet er et socialt løbe/gå event med tid til at hygge, netværke og ikke mindst nyde naturen. Du løber/går på hold á 4 personer. Så tag kolleger, venner, familie, naboer eller klubkammerater med til en hyggelig aften i skoven og måske få pulsen lidt op.
Distancer
- 5 km løb. Hold á 4 personer
- 4 km gang. Hold á 4 personer
Find mere information og tilmelding til Rold Skov-løbet her.