©  Foto:

MTB - 6 TIMER I ROLD 2024

Lørdag den 11. maj 2024

Til MTB- 6 Timer i Rold er hyggen og den gode stemning i højsæde! Sporet bliver bygget så der er masser af flow, hvor alle bliver udfordret og kan være med!

MTB Ruten

Sporet vil være cirka 7 kilometer langt. Derefter vil der være masser af fede single tracks, grusveje, hårde opkørsler og fede nedkørsler. Ca 160 højdemeter pr omgang. Segmenter som "Bette Fanden" og "Store Fanden" er uundgåelige når man er i den del af skoven:-) Og til jer der kender området, er der kommet nye legendariske segmenter til, som; "Hullet", "Helvedesrunden", Mosstykket", "Forbi Ræven", "Dybet" og det nyligt opfundne "Til roden"!

Når du nærmer dig den brutale "Store Fanden" vil du kunne høre musikken på afstand, sammen med glade tilskuerer som klapper dig op af bakken. 
Hele sporet vil være tydeligt opmærket, og der vil være kilometer- og segmentskilte, så du ved, hvor langt du har til mål, hvor du måske har din makker stående, med mindre du napper en solo :-)

Som noget nyt i år har vi tilføjet en eMTB klasse. Det bliver spændede at se, hvem der skal tage pokaler med hjem i den klasse:-)

Derudover har vi hævet aldersgrænsen for Alderdoms klassen. Vi hæver den fra 120 år til 135 år, fordelt henover de 3 ryttere.

Der er lagt op til masser af sjov i skoven d. 11. maj, og du er inviteret med!

Klasser

  • Solo kvinde/herre (2 klasser)
  • Solo E-MTB
  • Duo kvinde/herre (2 klasser)
  • Trio kvinde/herre (2 klasser) Mulighed for Mix i herreklassen
  • Ungdom (kun Trio og samlet alder max. 45 år)
  • Alderdom (kun Trio og samlet alder min. 135 år)