Husmår
Vidste du at husmårens fodspor kan være svære at kende om vinteren? Dette skyldes at husmåren om vinteren har lang pels på poterne, som helt kan dække trædepuderne.
HUSMÅREN
Familie: Mårdyr Familien
Vægt: 1.0-2.3 kg
Levevis: Solitære og territorielle.
Føde: Primært smågnavere, fugle og fugleæg
Husmåren er almindeligt forekommende i Danmark, dog ikke i resten af skandinavien. Danmark er nemlig det nordligste punkt i husmårens udbredelsesområde.
Husmåren lever i mange forskellige terræner, bl.a. småskove, åbne arealer, dyrkede landområder, samt i bebyggede områder. Den færdes altså sjældent i de samme områder som dens nære slægtning, skovmåren.
Husmåren er desuden ofte upopulæd blandt mennesker, da de somme tider flytter ind. Særligt i sommerhusområder eller andre stille, bebyggede områder, flytter de ind på lofter og under terasser.
Ligner til forveksling
Husmåren ligner til forveksling skovmåren, men én tydelig forskel er husmårens og skovmårens halsplet. Modsat skovmårens gule plet, er husmårens halsplet helt hvid og kan brede sig ned ad forbenene.
Man kan også kende husmåren fra skovmåren på snuden, idet husmårens snude er lys og skovmårens er sort.
Forsinket drægtighed
Husmårer er typisk solitære dyr der lever for sig selv uden for parringssæsonen. Både hanner og hunner forsvarer deres egne territorier. Hannernes territorium er typisk større end hunnernes og overlapper flere hunners territorium. Ligesom skovmåren har husmåren forsinket drægtighed, hvilket betyder at efter parringen, ligger det befrugtede æg i dvale i flere måneder indtil drægtighedsperioden begynder. Først når ægget ikke længere er i dvale begynder fosterudviklingen.