Egholm Slotsruin
Lige nord for Rold Skov, ned mod Lindenborg Å, ligger voldstedet Egholm Slot. Stedet har tidligere været omkranset af egekrat – deraf sandsynligvis navnet.
Anlægget er jævnaldrende med andre såkaldte tilflugtsborge, som alle dateres til 1300-tallets urolige tider. I begyndelsen af 1300-tallet var store dele af landet pantsat til danske og holstenske stormænd. Da Christoffer d. 2. døde i 1332, var landet uden konge i otte år. Uroen ulmede overalt, og mange steder brød modsætningerne ud i lys lue. For stormænd med pant i dansk jord var der god grund til at sikre sig bag beskyttende volde og mure.
Egholm Slot har haft en forløber i engen 200 meter syd for voldstedet, hvor der er udgravet rester af et befæstet, træbygget tårn fra ca. 1334. Man begyndte dog hurtigt at opføre voldstedet Egholm Slot med voldgrav, to borgbanker og teglstensbygninger. I 1374 lykkedes det den nye konge, Valdemar Atterdag, at købe ejendommen Egholm – muligvis under tvang. Dronning Margrete arvede senere Egholm og skænkede den til Aalborg Kloster mod, at borgen blev nedrevet.
I dag fremstår borgbanken som en delvist overgroet forhøjning, dækket af forblæste tjørne, slåenbuske og enkelte vilde hyben. Man kan dog stadig se mursten i de sammensunkne volde, og stedet udgør et betydeligt mindesmærke fra middelalderen i Himmerland.