©  Foto:

DGI Trailcup Rebild Bakker

Glæd dig til en unik trailoplevelse i hjertet af Rebild Bakker og Rold Skov – et område kendt for sin rå natur, stejle singletracks og fantastiske udsigter, når vi afholder Den Nordjyske Trail Cup - Trail i Rebild.

Denne rute er berygtet for sine ca. 300 højdemeter pr. omgang på 7,1 km – hvilket betyder, at halvmaratonløbere kommer op på hele 900 højdemeter! Det bliver udfordrende, kuperet og helt igennem uforglemmeligt.

Ruten

Du kan se frem til:

  • Trapper, tekniske passager og MTB-spor

  • Stejle og snoede singletracks

  • Varieret terræn, hvor der kan være mudder og våde passager

  • Storslået udsigt fra toppen af Rebild Bakker

Der vil være to depoter på ruten, så du kan holde energien oppe hele vejen.

Det anbefales at medbringe skiftesko og skiftetøj, da vejret og underlaget i marts kan være uforudsigeligt.

Praktisk info
Dato: 15. marts 2026
Startområde: Rebild Porten
Adresse: Rebildvej 25A, 9520 Skørping

Her finder du:
Gratis parkering
Toiletter

Bemærk: Der tilbydes ikke bad-, omklædnings- eller opbevaringsfaciliteter.

Kom og vær med

Oplev Rebild Bakker i al sin rå marts-skønhed, og vær en del af et af Nordjyllands mest ikoniske trailarrangementer.

Vi glæder os til at se dig til et forrygende løb!

Tilmelding lukker 15. marts 2026 kl. 09:45