
DGI Hærvejsløbet Rebild-Viborg 100 km - Gravel
Gravel - Rebild-Viborg 100 km.
Lørdag den 28. juni 2025
SPAR 10 % inden 31. maj!
DGI Hærvejsløbet Rebild-Viborg 100 km - Gravel.
Er du til udfordring og oplevelser på grus i smuk natur og med nogle af Danmarks bedste depoter, så er den 100 km lange gravelrute fra Rebild til Viborg skræddersyet til dig.
Ruten Rebild-Viborg er spækket med highlights. Du bliver udfordret af nogle af Hærvejens hårde bakker, prøver kræfter med alt fra boulevard-grus til skovstier, og storslået natur og historiske vingesus fylder din dag med spændende indtryk. Du kommer blandt andet lige forbi Vikingemuseet Fyrkat, der netop er blevet optaget på UNESCOS Verdensarvsliste. To gange i løbet af turen får du den helt særlige oplevelse at komme til et af de nærmest ikoniske depoter, der ifølge deltagere er Danmarks bedste.
DGI Hærvejsløbet er et motionscykelløb, hvor der er lagt vægt på oplevelsen - og socialt samvær undervejs. Tiden er ikke vigtig, så nyd turen.
Næsten alt er tilladt
Rutevalget er målrettet gravelcykler, men det er også tilladt at køre på MTB - samt at deltage på E-bike.
Underlag
Ruten foregår primært på grusveje, skovveje, stier og asfalt og er ikke teknisk svær. Du vil ikke komme til at køre på MTB-spor eller stier med mange rødder, men du kan møde lidt græs, løst sand eller mudder undervejs.