Geocaching

Geocaching er en slags orienteringsløb i gangtempo for hele familien. Man skal finde en ting gemt i naturen eller på et interessant sted. Geocaching er med andre ord en jagt, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager kan finde skatte i naturen.

Der kan gøres brug af en hver form for GPS, f.eks. GPS til bilen, så længe den kører på batterier og har indbygget antenne. Man kan også erhverve sig en GPS målrettet til formålet. En sådan GPS vil typisk koste omkring kr. 800 – 1.200. 

Geocaching består i, ud fra et fastlagt udgangspunkt og nogle indlagte opgaver, at regne de koordinater ud, der skal indtastes på GPS’en, for at finde skatten. Med andre ord, så findes skatten ikke indtegnet på et kort. Men ved at løse de oplyste opgaver, finder man de præcise koordinater for hvor skatten er placeret. Herefter skal disse koordinater indtastes på GPS’en, så den kan vise i hvilken retning du skal gå, og hvor langt der er hen til skattens skjulested.

Der er lagt skatte - eller "caches" som de også kaldes - ud i hele verden. Alene i Danmark er der lige nu gemt 6802 skatte.

En del af dem ligger selvfølgelig gemt i Rold Skov og Rebildområdet, som jo er oplagte lokaliteter for en skattejagt.

De oplysninger, du har brug for, kan du downloade fra nettet - f.eks geocaching.dk - og udskrive dem, så du kan tage dem med ud i naturen, hvor skatten skal findes.

Hvad er en skat

Skatten består som regel af en lille vandtæt plastboks, hvori der ligger en blyant og en lille notesbog. Heri skriver skattejægeren, at han eller hun har fundet skatten, hvornår, hvor mange der deltog i skatte-jagten, eventuelt navne på deltagerne og måske lidt om, hvor vanskeligt de syntes, det var at finde skatten.

Derudover kan der være små gaver i skatten, som du kan bytte med, hvis du selv har medbragt en ting. På den måde er der noget spænding i indholdet af skatten, især for børnene. Som det fremgår, bliver man ikke ”rigere” af at dyrke geocaching, men det er selve turen og oplevelsen og endelig ”jagten” på skatten, der er det sjove og udfordringen ved sporten.

Geocaching i statsskovene

Skattejagten er blevet så udbredt, at Skov- og Naturstyrelsen d. 14. juli 2005 offentliggjorde regler for placering af skatte i statsskovene på deres hjemmesiden.

Hvad med private skove

Opret dig hos Geocaching her.

 

Del denne side

Opdateret af:

RebildPorten info@rebildporten.dk
 

Kontakt

Adresse

9520 Skørping

Fakta

  • Type

    • Geocaching