Planter i Rold Skov

Planter i Rold Skov

Selvom en meget stor del af skovmassivet Rold Skov er domineret af nåletræsproduktion, findes der alligevel i skoven områder, der byder på botaniske oplevelser i særklasse. Tænk bare på Frueskoen i Bjergeskoven, på Rold Skov bøgene i Troldeskoven, heden i Rebild Bakker, Lindenborg ådal med både ellesumpe og orkideenge, skovens forskellige typer af næringsfattige søer, kilderne der er grønne året rundt, højmoserne og meget mere. Rold Skov inviterer til botanisk skattejagt.

Sjældne planter i bur 

Hegnet omkring Frueskoens voksested i Bjergeskoven har for længst holdt 100-års jubilæum. Desværre viste det sig hurtigt efter at planten var blevet opdaget, at publikum ikke kunne lade den være i fred. Også i dag står sjældne orkideer højt på skruppelløse plantesamleres ønskeliste. Alle danske orkideer er fredede og det er strafbart at plukke dem eller grave dem op.

Frueskoen har tidligere været tæt ved at forsvinde fra Bjergeskoven, men en forsigtig naturpleje indenfor hegnet har hjulpet, og der ses stadig flere blomstrende skud hvert år. Den mangeårige indsats kan dog hurtig vise sig nyttesløs. I 2012 blev 44 planter eller mere end en femtedel af bestanden gravet op og stjålet - en hån mod de tusinder af gæster, der hvert år valfarter for at opleve skovens klenodie stå i blomst omkring 1. juni.

Hegnet med Fruesko rummer i øvrigt både en pæn bestand af Blå Anemone og den smukke orkidé Rød Skovlilje, som næsten er mere sjælden end Fruesko på europæisk plan. Rød Skovlilje blomster i juli.

Træerne og køerne

Historien viser, at græsning med kreaturer og svin har haft afgørende betydning for udviklingen af skoven og dens plantevækst. Da græsning og overdreven hugst var ved at ødelægge de danske skove, røg dyrene ud af skoven med fredskovsforordningen af 1805. Aldrig mere – og dog? I dag passerer du et kreaturhegn, når du besøger Bjergeskoven og frueskoen eller går tur i den gamle egeskov i Skindbjerglund, og er du heldig kan du måske møde en sortbroget kvie. 

Naturstyrelsen har genindført kreaturgræsning på nogle af de arealer, der under naturskovsstrategien blev udlagt som ”urørt skov”. Kontrolleret afgræsning kan nemlig øge biodiversiteten og holde en af den urørte skovs svøber nede, nemlig opvækst af især ahorn. Kreaturerne elsker unge ahorn, og deres tråd i skovbunden fremmer tillige spiringsmulighederne for bøg og en lang række af skovens urter. Endelig fremmer græsningen planter, der kræver lys og trives på lysninger i skoven.

Staten dyrker mos

I 2004 begyndte staten at genoprette den afvandede højmose vest for St. Økssø. Den mørke skov af sitkagran blev fældet, og det tætte system af afvandingsgrøfter blev blokeret hundredvis af steder, så vandet bliver holdt tilbage. Selvom der ingen planter var under granskoven, var der heldigvis bevaret nogle få grøfter med levende sphagnum-mos, som er hovedbestanddelen af en højmose.

Der går mange år før området har genoprettet sig som en højmose, men planter karakteristiske for højmoser har hurtigt indfundet sig. Det er arter som kæruld, hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, blåbær, tyttebær og tranebær. Der er endvidere gennemført forsøg med udspredning af levende sphagnum-mos for at fremskynde højmosens gendannelse. Forskellige arter af sphagnum mos trives i de gamle grøfter, som langsomt bliver fyldt af levende mose.

Oplev den spændende mose fra stierne omkring søen eller langs mosen. Mosen er indhegnet og bliver afgræsset med geder. Titusindvis af små birkeplanter er spiret frem da jorden fik lys og vand, men dem holder gederne effektivt nede. Der er frahegnet et par felter for at illustrere, hvad der sker når der ikke græsses. På sigt bliver mosen forhåbentlig så våd og næringsfattig, at birk ikke trives.

Del denne side

Det sker i Rebild

Begivenhedskalender - Det sker i Rebild

Der er rigtig mange arrangementer i Rebild og du kan finde den store oversigt lige her...

Aktiviteter i Rebild

Aktiviteter