
Vin, klima og natur på Guldbæk Vingård
Søndag den 18. juni klokken 13:30-16:00
Er du klar til en oplevelse ud over det sædvanlige? Så kom med på vores Klima Rebild vandretur på Guldbæk Vingård. Vi inviterer dig med på en udvidet rundvisning, hvor vi tager dig med på en rejse gennem vores vinmarker og naturarealer.
Du vil opleve naturen og det helt særlige landskab, der omgiver vingården, når vi går igennem forskellige naturtyper med overdrev, mose, sø og vandløb. Vi vil give dig indsigt i økologisk og regenerativ dyrkning af vin i vores kølige klima og give dig mulighed for at smage vores vin sammen med snacks af lokale råvarer. Vores tur fortsætter ud i den lidt vildere natur, hvor vi vil se efter sjældne urter, blomster og insekter og fortælle dig om vores arbejde med at forvalte den enestående natur omkring os. Så tag din familie og venner med på en unik oplevelse.
Hvor: Guldbæk Vingård
Hvornår: Søndag den 18. juni klokken 13:30
Pris: 175 kr. for voksne / gratis for børn
Tilmelding: Tilmeldingen åbner snarest