
Vandretur: Kunst og kilder omkring Gravlev sø
Søndag den 16. juli kl. 12.30-15.30
I 2023 bliver der åbnet en ny certificeret vandrerute rundt om Regan Vest og Gravlev Sø.
Vi tager forskud på en del af Gravlev Sø ruten med denne dejlige vandretur rundt om søen, hvor der vil være særligt fokus på billedhuggeren Anders Bundgaard og kunstnerkolonien Ørnebjerg. Vi besøger Anders Bundgaards gravsted på Gravlev Kirkegård og gør også ophold på den modsatte side af Gravlev Sø, hvor kunstnerkolonien Ørnebjerg lå i starten af 1900-tallet.
Der fortælles også om de kilder, som vi passerer på turen rundt om søen, samt om landskabsdannelse, genopretningen af Gravlev Sø, og hvad vi ellers støder på undervejs.
Praktisk: Vandreture er ikke for gangbesværede. Hunde i snor er velkomne, men vær opmærksom på, at vi passerer indhegninger med dyr, hvor der er færiste, som hunden evt. skal løftes over.
Turlængde: Vandreturen er på ca. 7 km.
Billetter: Købes online via linket her.
Guiden: Marie-Louise Maarup