skip_to_main_content
©  Foto:

Træfningen ved Hollandshus

Mandag d. 7. marts 2022 klokken 19.30

Efter en kort generalforsamling og kaffe fortæller Henrik Bugge Mortensen og viser film om denne spændende begivenhed fra besættelsestiden.

”Træfningen ved Hollandshus” handler om den mest berømte hændelse i Rold Skov under 2. verdenskrig. En dramatisk nedkastning af våben ved Madum Sø endte i direkte ildkamp mellem en modstandsgruppe fra Aalborg og den tyske besættelsesmagt. Niels Erik Vangsted blev skudt og Poul Kjær Sørensen taget til fange og nogle få dage senere dømt til døden ved en tysk krigsret. Bisættelsen af Vangsted endte i strejker og oprør i Ålborg, hvor mange borgere mistede livet. Forløbet var en direkte årsag til, at den danske regering afbrød samarbejdspolitikken.

Den sidste overlevende fra modstandsgruppen, tidl. politiassistent Karl Peter Madsen, er gennemgående fortæller i en film om dramaet, så vidt muligt optaget på de autentiske lokaliteter. Vi følger begivenhederne minut for minut – turen fra Ålborg til nedkastningspladsen, nedkastningen, indsamlingen af containere, fyldt med sprængstof, turen på lastbilen tilbage til Skørping, mødet med de tyske soldater, turen gennem byen med tyskerne lige i hælene, træfningen ved skovfogedhuset og flugten ind i skoven.

Ikke kun for medlemmer, men alle interesserede.

Dato: Man. d. 7. marts

Tidspunkt: kl. 19.30

Sted: Ravnkilde Skole (Skolegade 1, Ravnkilde)
Stedet er tilgængeligt for kørestolsbrugere

Arrangør: Lokalhistorisk Forening for Ravnkilde Sogn, Skolegade 1, Ravnkilde, 98569214, ravnkildearkivet@gmail.com 

Hjemmeside: http://www.ravnkildearkivet.dk/

Pris:
Gratis