Semningsfuld lysdag i Tingbæk Kalkminer

Se med når 3000 levende lys tændes i Tingbæk Kalkminer

Onsdag den 24. februar 2021 kl. 11 - 17

Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer holder åbent alle dage i de to vinterferieuger 7 og 8.
Hvis du besøger centret om onsdagen, får du en helt særlig oplevelse med i købet. Ved 11-tiden tændes 3.000 levende lys i minerne – og det elektriske slukkes. Blafrende skær fra de mange væger skaber magisk stemning i det underjordiske, hvor Bundgaards og Bonnesens skulpturer træder ud af mørket på smukkeste vis.

I udstillingsbygningerne kan du fordybe dig i emnerne KALK, KILDER, KUNST og KOLD KRIG. Til børnene er en skattejagt, og i Heksens Værksted kan de lave en magisk urteamulet. 

Sted:
Rebildcentret ved Tingbæk Kalkminer
Røde Møllevej 4, 9520 Skørping

Pris:
Voksne kr. 95,- Børn kr. 50,-