RebildPorten

Rebild Bakker Ruten med Østjysk Outdoor

Lørdag den 2. oktober kl. 10:00-14:00

Tag med ud og oplev det storslåede Rebild bakker. Turen går igennem lyngklædte bakker og dybe skove, med krogede træer.
Flere steder på turen kommer vi forbi historiske og naturskabte seværdigheder.
Rebild Bakker ruten er en anerkendt og certificeret rute af både Dansk Vandrelaug og er kategoriseret som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut.

Varighed: Turen varer ca. tre timer efterfulgt af kaffe og kage. 

Distance/terræn: Ca. 10 km. i kuperet terræn. Men vi går som en gruppe og i et tempo de fleste i nogenlunde form kan være med på (En gennemsnitsfart på ca. 3-4 km/t).

Pris: 179,- pr. person.

Mødested: Ved RebildPorten, Rebildvej 25A, 9520 Skørping

Praktisk information: Du får en guidet tur på Rebild bakker ruten, med en guide der kender området og kender historierne i området. Desuden er turen sammen med mange andre glade deltagere, der er en fed stemning på turene og du får en god historie om de forskellige seværdigheder vi kommer forbi. Vi passerer 2 vandpassager, vandet er ikke særlig dybt, men hvor stenene kan være glatte. Vi passerer også indhegninger med dyr, hvor der er færiste, som dyr normalt ikke kan passere, derfor skal hunden muligvis løftes over. Turen er en oplevelsestur og tempoet er derfor ikke nødvendigvis højt, men vi går i et frisk tempo, men så hele gruppen kan følge med.
Dog skal du være opmærksom på at vi flere steder skal højt op, hvilket kan være udfordrende.

Tilmelding: Tilmelding til Rebild Bakker Ruten med Østjysk Outdoor her

Guide: Østjysk Outdoor

 

Turen er i forbindelse med Vandringsweekenden 2021 i Rebild - se og læs hvad du ellers kan opleve i denne weekend som står i vandringens tegn.