Gå til indhold
©  Foto:

Naturophold og klatring hos BS Event

Naturophold hos BS-Event

Er I til skov og skøn natur? Og vil I overnatte derude? I hængende telte mellem store krogede træer? Have jeres eget område, hvor I kan nyde skoven og dens lyde. Ligge i vores telte og kigge op i trækronerne efter en dag med gode oplevelser og herlige aktiviteter, som I aldrig før har prøvet. Et Naturophold hos BS-Event er både ro og aktivitet, samvær med andre og tid med naturen. I kan komme op at klatre sammen og gå på opdagelse i den skønneste naturskov. Lave mad over bål og hygge jer så længe I vil. Lytte til nattens lyde og sove trygt i vores nye konforme telte. Stå tidligt op og gå ret ud til Rebild Bakkers smukkeste udsigt og se solen stå op over det storslåede landskab. For så at vende tilbage til basen og dufte morgenkaffen fra bålstedet. Vi tilbyder intet mindre end et 5-stjernet ophold med naturen som vært. 

Et naturophold kan også varieres så klatre-aktiviteterne erstattes med enten en lang guidet og tilpasset MTB-tur i Rebild Bakker eller flere mindre formidlingsture i naturskoven i Oplev Krat og nede i Thingbæk Kalkminer, hvis der kan samles hold til det. Ring og hør nærmere.

MTB: Sophus Søbye 23 71 40 81 -  Naturformidling: Henrik Bjerg 23 71 40 82

BS-Event er en del af firmaet Bjerg & Søbye. Vi arbejder professionelt for virksomheder og offentlige organisationer med bl.a. personaleudvikling og psykisk arbejdsmiljø. BS-Events Naturophold henvender sig til alle som har lyst til at prøve noget nyt og samtidig vil have både tid og plads til at være helt tæt på naturen i vores fantastiske omgivelser ved Rebild Bakker.

Find yderligere oplysninger ovenfor under "Website".

Share your wonders: