Gå til indhold
©  Foto:

Lysfest i Thingbæk kalkminer med VelLyd

Søndag d. 17. april 2022 kl. 10-17

Sted: Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej 4
Arrangør: Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer
Pris: Entré: Voksne 120 kr Børn 60 kr

En god og gammel tradition er de underjordiske påske-lysfester i Thingbæk Kalkminer. I år kan du opleve den eventyrlige stemning, når trioen VelLyd synger foråret ind i skæret fra 3.000 levende lys.

En god og gammel tradition er de underjordiske påske-lysfester i Thingbæk Kalkminer. I år kan du opleve den eventyrlige stemning, når trioen VelLyd synger foråret ind i skæret fra 3.000 levende lys. VelLyd består af Natasja Becker Vinther, Anders Hornshøj og Heidi Bisgaard, som har sunget sammen i mere end 15 år. De lever alle af at give musikken videre i form af performance og undervisning i hele landet. Denne påskedag vil VelLyd fylde grotterne med deres egne versioner af kendte danske og udenlandske popklassikere. Det foregår ganske a cappella - altså uden instrumental ledsagelse - og det kommer garanteret til at lyde rigtig godt. Nyn og svaj med, mens du nyder synet af Bundgaards og Bonnesens skulpturer, der får helt nye udtryk, når de lyses op af blafrende flammer. Du kan hjælpe med at tænde de mange fyrfadslys fra kl. 11. Tag også en runde i centrets udstillingsbygninger, hvor der gennem vinteren har været travlhed med at opgradere og udbygge historierne om Kalk, Kilder, Kunst og Kold Krig.