Gå til indhold
©  Foto:

Luksus fællesvandretur for kvinder - Aftentur ved Store Økssø

Onsdag d. 8. juni 2022 kl. 17.30 til 21.00.

Vi trænger til nydelse, socialt samvær, at passe godt på os selv – og bare være.

På turen her kan du glæde dig til en aftenvandretur, hvor du vil opleve nogle af de smukkeste steder i området omkring Store Økssø i Rold Skov. Vi går ca. 10 km i fladt terræn. Vi kommer rundt om Store Økssø, igennem prægtig skov, forbi moser, kæmpe træer og store nedfaldshuller. Natur der bare er smuk og giver én en vældig ro. Store Økssø er en de reneste søer i Danmark og med badestrand. Har du lyst kan du bade i søen før eller efter fællesvandreturen.

På turen skal vi ikke andet end bare nyde naturen, hinanden og vores eget selskab. Lige som du har lyst til. Vi starter med at I bydes hjertelig velkommen med et glas bobler og lidt snacks. Herefter begiver vi os ud på den smukke vandretur. Undervejs vil du få lækker frokost og i en velfortjent pause smager vi gin & tonic. Forkælelse skal der til. Forvent en tur, hvor du vender hjem; tanket op socialt og med god energi, er glad og rolig indeni og træt på den skønne måde.

Mødested: Møldrupvej 34, 9520 Skørping (Parkeringspladsen ved Mosskov Pavillonen) ligeledes også slutsted.
Tidspunkt: Klokken 17.30 - ca. 21. 
Varighed: Turen varer ca. 3,5 timer. Bemærk ca. tid. Det kan variere fra tur til tur.
Distance/terræn: Vi går i et stille og roligt tempo. Er du i tvivl om turen er for dig, er du velkommen til at kontakte Marianne på 50 49 51 18 eller skrivtil@mariannekoepke.dk
Guide: Arbejds- og livsmentor Marianne Køpke
Pris: 395 kr.
Deltagere: På denne guidede tur er der plads til ca. 20 deltagere.