Gå til indhold
©  Foto:

Ginsmagning m. Volsted Distillery & Bisgaard Vinhandel

Fredag d. 19. august 2022 klokken 19

Kom med, når Volsted Distillery og Bisgaard Vinhandel bringer Gin & Tonic til byen - der er stadig varme dage som kalder på en kølig G&T. Forvent 4 gins fra hver lejr, 8 i alt, og en hyggelig aften i ginens tegn. Inkl. Sandwich midtvejs.

Volsted Distillery er et lokalt mikrodestilleri i verdensklasse, der er beliggende lige syd for Aalborg. Destilleriet er smukt beliggende i Lindenborg ådal, hvor naturens ro og stilhed inspirerer os til at skabe unikke og velsmagende gins med brug af særligt udvalgte kvalitetsråvarer. Volsted Distillerys produkter har udmærket sig i adskillige konkurrencer og vurderinger siden grundlæggelsen i 2018. Thorbjørn Ravn Kaagaard må siges at have fat i noget med hans udvalg af gins, som i skrivende stund tæller 8 forskellige, noget for enhver smag!

Bisgaard Vinhandel er kendt af mange i Rebild Kommune og velsagtens længere ud. Vinhandlen blev etableret i 1999 af ægteparret Eva og Evan Bisgaard, da interesseren for vaskemiddel, mælk og frugt blev mindre og fokus blev rettet mod lækre ting som vin, chokolade, spiritus og alt hvad hjertet begærer - Bisgaard Vinhandel har leveret på et højt niveau gennem de seneste knap 25 år og det er der ikke noget der tyder på at ændre.

Sted: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus, Vestermarksvej 2
Arrangør: Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus
Pris: Entré: Standard 275 kr