Gå til indhold
©  Foto:

Gåtur i storslået natur ovenpå regerings- og atombunkeren

Søndag den 2. oktober klokken 10:00-13:00

Gåtur i storslået natur ovenpå regerings- og atombunkeren.
Bunkeren er en underjordisk by, hvor regeringen og dele af kongehuset skulle opholde sig i tilfælde af 3. verdenskrig. Der er plads til 350 personer og den  indeholder bl.a. et hospital, nødstudie og 232 rum. Dybt begravet en halv kilometer inde i en bakke, 60 meter under jorden.
Vi skal høre koldkrigsforfatter Karsten Hvam Pedersen, fortælle den fascinerende historien om atombunkeren. Karsten har beskæftiget sig med bunkeren siden 1994 og skrevet flere bøger om emnet. Vi skal høre de gode historier, alle anekdoterne og hvordan lokale bygningsarbejdere kunne opføre det imponerende byggeri på 5.500 kvadratmeter i dybeste hemmelighed. Vi går forbi alle nødudgangene, udstødningstårne, den hemmelige H-plads og meget meget mere.
En tur for hele familien. Vi kommer ikke ind i bunkeren. Bunkeren åbner først i slutningen af 2022.

Mødested: Rebildcentrets parkeringsplads, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping lørdag den 1. oktober 2022 kl. 10:00.
Pris: 145 kr. pr. billet
Guide: Koldkrigsforfatater Karsten Hvam Pedersen
Terræn/varrighed: Turen varer ca. 2-3 timer. Gåturen er på ca. 5 km og er desværre ikke for gangbesværede, men vi tager det i et roligt tempo så de fleste kan være med.
Praktisk information: Husk fornuftigt fodtøj og tag gammelt tøj på da vi skal gå i skoven. Medbring gerne noget at drikke. Hunde i snor er velkomne.
Tilmelding: UDSOLGT

Turen er en del af Vandringsweekenden 2022 - en weekend i vandringens tegn med et spændende program af forskellige guidede ture, temaer og længder, vi ses den første weekend i oktober i Rebild, Rebild Bakker og Rold Skov.