RebildPorten

Gående foredrag ovenpå regeringsbunkeren REGAN VEST

Søndag den 3. oktober kl. 10:00-13:00

Gåtur i storslået natur med udsigt til Rebild Bakker. Vi skal høre koldkrigsforfatter Karsten Hvam Pedersen, fortæller om regeringsanlægget REGAN VEST, der blev opført i 1960’erne i dybeste hemmelighed.

Anlægget er en underjordisk by med plads til 350 personer med bl.a. hospital og 232 rum. Dybt begravet en halv kilometer inde i en bakke, 60 meter under jorden. Bunkeren skulle rumme regeringen og dele af kongehuset under 3. verdenskrig.

Vi skal høre historien om den hemmelige bunker, anekdoterne, og vi ser alle nødudgangene, udstødningstårne, den hemmelige H-plads og meget meget mere. Vi kommer ikke ind i bunkeren. Bunkeren åbner først i 2022.

 

Varighed: Turen varer ca. 2-3 timer.

Distance/terræn: Gåturen er på ca. 5 km og er desværre ikke for gangbesværede pga. bakker. Men vi tager det i et roligt tempo så de fleste kan være med.

Pris: 145 kr. pr. billet

Mødested: Rebildcentrets parkeringsplads, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping.

Praktisk information: Husk fornuftigt fodtøj og tag gammelt tøj på da vi skal gå i skoven. Medbring gerne noget at drikke. Hunde i snor er velkomne, men vær opmærksom på, at vi passerer indhegninger med dyr, hvor der er færiste, som hunden evt. skal løftes over.

Tilmelding: Tilmeldingen åbner snart.

 

Turen er i forbindelse med Vandringsweekenden 2021 i Rebild - se og læs hvad du ellers kan opleve i denne weekend som står i vandringens tegn.