Gå til indhold
©  Foto:

Gående foredrag i storslået natur ovenpå REGAN VEST

Lørdag den 26. august klokken 10:00

Gående foredrag i storslået natur ovenpå REGAN Vest.
Hør hvordan man kunne bygge dette enorme anlæg i dybeste hemmelighed, 60 meter under jorden, flere hundrede meter inde i bakken...
Atombunkeren som kaldes "Danmarks dybeste hemmelighed", er bygget fra 1963-68. Hør, hvad man gjorde for at hemmeligholde anlægget, hvad fik bygningsarbejderne at vide? Hvad vidste naboerne og fjenden i øst?
Vi går forbi alle nødudgangene, udstødningstårnene, den hemmeligholdte helikopterlandingsplads mm. Vi går også hen til maskinmesterboligen, hvor der boede en næsten hel almindelig familie... Dog har huset en enorm bundfældningstank til 350 personer, i garagen er der en transformatorstation, indenfor er der overfaldsalarmer - og så er der en kælder i baghaven på 5.500 kvadratmeter...
Hør også hvordan man forventede fjenden ville angribe atombunkeren, hør om rygterne og alle de vilde anekdoter.
Det gående foredrag er med Karsten Hvam Pedersen, som har skrevet flere bøger om REGAN VEST og beskæftiget sig med anlægget i 25 år.

Vi kommer ikke ind i bunkeren.

Varighed: Turen varer 2,5 timer med pauser.
Distance/terræn: Gåturen er på ca. 5 km og er desværre ikke for gangbesværede. Men vi tager det i et roligt tempo, så de fleste kan være med.
Pris: 145 kr. pr. billet. Børn under 12 år: 70 kr.
Tilmelding: Tilmeldingen er først gældende når du har overført til mobilepay 30278911og du har sendt en mail til forfatterne@reganvest.dk
Mødested: Rebildcentrets parkeringsplads, Røde Møllevej 4. 9520 Skørping. 

Turen er en del af i alt 4 Vandringsdage 2023, som afholdes af Rebildporten. Se hele programmet her

Share your wonders: