Bronzealderlivet i lokalområdet

Torsdag d. 11 november kan du høre Lars Egholm Nielsen fortælle om livet i bronzealderen i Støvring-Skørping området. Det bliver enormt spændende, for området summede af liv. Hvis du tegner en cirkel med centrum i Buderupholm og en radius på 10 km, så har vi det område i Danmark, hvor der er gjort flest fund fra bronzealderen.   

Lars Egholm Nielsen vil fortælle om de mange udgravninger i området med store langhuse og give et overblik over himmerlandske fund fra perioden. Du vil også høre om bopladserne, samfundets indretning og samfærdslen lokalt, men også globalt. 

Foredraget foregår i Rebildcentrets ''biograf''. Aftenen afsluttes med kage og kaffe, og mulighed for at spørge mere ind til emnet. Kaffe og kage er inkluderet i prisen.

Billetter koster 40 kr. for medlemmer og 70 kr. for øvrige, og kan købes hos Himmerlandsbilletten.   

Dato og tidspunkt:
Torsdag d. 11/11, kl. 19:30-21:30

Sted:
Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer

Pris:
Kr. 40,00 for medlemmer af Turistforeningen
Kr. 70,00 for øvrige