Gå til indhold
©  Foto:

6 timer i Rold - MTB

Lørdag den 13. maj klokken 10:00

MTB løbet vil være ca 6-7 km lang, med et startloop for at få spredning på feltet. Derefter vil der være masser af fede singletracks, grusveje, hårde opkørsler og fede nedkørsler. Cirka 160 højdemeter pr omgang.
Som sædvanligt kan du glæde dig til segmenter som “Bette Fanden” og “Store Fanden”. Som noget nyt i år er der kommet nye spændende segmenter som “hullet”, “helvedesrunden”, “mosstykket” og “forbi ræven” – og så selvfølgelig “dybet”, som du måske kender fra 6 Timer i Rold 2022!

Der er lagt op til 6 sjove timer i skoven lørdag den 13. maj 2023!
Hele ruten vil være opmærket med minestrimmel, skilte og kilometerangivelser. Sektionerne vil desuden være opmærket med skilte, så du er ikke i tvivl, når du kommer ind på dem. Når du nærmer dig den brutale “Store Fanden” vil du desuden kunne høre musikken på afstand, sammen med masser af glade tilskuere som klapper dig op af bakken.

Max deltager antal er 200 ryttere. 

Klasser:

  • Solo kvinde/herre (2 klasser)
  • Duo kvinde/herre (2 klasser)
  • Trio kvinde/herre (2 klasser) Mulighed for Mix i herreklassen
  • Ungdom (kun Trio og samlet alder max. 45 år)
  • Alderdom (kun Trio og samlet alder min. 120 år)

Priser:
Fra den. 14/12 – 31/1 kr. 249,- pr. person
Fra den 01/02 – 30/04 kr. 299,- pr person
Fra den 1/5 – 10/5 kr. 349,- pr person
På dagen 399,-

For yderligere information om løbet her:

Tilmelding: Tilmelding til 6 timer i Rold - MTB

Share your wonders: