Røverstuen Mad

Støt lokalt i Rebild

Foto: RebildPorten

I disse Corona-tider skal du beskytte dig selv - men du kan stadig være med til at støtte lokalt. Det er vigtigt, så vi blandt andre kan bevare områdets skønne spisesteder og gårdbutikker.

Her på siden kan du skabe inspiration til hvor I kan spise henne næste gang eller hvor du kan støtte de lokale gårdbutikker. 

Listen er ikke udtømmende. Vi tager forbehold for fejl og mangler. Vi opdaterer listen i takt med at vi modtager informationer om ændringer. 

Spisesteder:

Tophuset

"Sodavand, øl og kaffe, det kan Karen skaffe". Få et dejligt måltid mad i nostalgiske rammer på Rebilds ældste traktørsted ved indgangen til Rebild Bakker. Se mere om menukort, priser og åbningstider her.

Rold Storkro:

Nyd et velsmagende måltid med udsigt over smukke Gravlev Ådal. Restauranten er åben hele året og menukortet skifter jævnligt efter årstidens råvarer. Det er altid en god ide at reservere bord, både til aften og frokost. Se Rold Storkros hjemmeside her for at bestille bord.

Bagtanker

Semi-fast food med hjemmebagt, økologisk surdejsbrød som omdrejningspunkt - prop-fyldt med gluten. Vi leger med maden og bestræber os på at være en levende forretning. Vi forsøger ikke at opfinde eller revolutionere - vi laver bare mad, som vi selv har lyst til at spise og betale for. Læs mere om Bagtanker på deres hjemmeside. 

Restaurant og café Volstrup

Hos Volstrup er resturanten og caféen åben for alle også selvom du ikke nødvendigvis lige kommer fra golfbanen, som der er udsigt til fra restauranten. Se mere på Volstrups hjemmeside omkring deres menukort og take-away

Bella Italia

Den gode råvare, traditionen for det gode håndværk og lækre velsmagende retter, er elementer som er dybt integreret i vores identitet. Se Bella Italia's menukort her.

Mosskovpavillonen

Med et køkken der har rødder i Fransk Gastronomi og Dansk Kogekunst byder Restaurant Mosskovpavillonen velkommen til den gode smags-oplevelse. Stedet holder en velfortjent ferie, men er tilbage med udvidende åbningstider i efterårsferien. Se Mosskovpavillonens hjemmeside og bestil bord her.

Papas Pizza, Skørping

Papas Pizza og Kebab House's dygtige tjenere og kokke er på arbejde hver dag for at lave ekstra lækkert mad til at gøre disse dage lidt bedre. Find menukort og åbningstider på deres hjemmeside her.  

Diddis Køkken:

Thailandsk fusionskøkken hvor man bruger danske råvarer til thai/asiatiske inspirerede retter. Tilbyder takeaway, samt mad til catering og selskaber. “Alt fra bundet” er vores koncept og altid med øje for at benytte friske danske sæsonråvarer. Find flere oplysninger på Diddis hjemmeside her. 

Rebildhus

Et godt køkken, som servere alt fra stjerneskud til tapas - her er der også mulighed for lækker take away. Find Rebildhus menukort og åbningstider lige her. Ellers kan du følge med på deres Facebook-side eller læs deres menukort her.

Røverstuen

Røverstuen er en traditionel restaurant, hvor lokalerne danner den hyggelig ramme om fortællingen om røverne fra Rold. Maden er veltilberedt med gode primært danske og lokale råvarer. Følg med på Røverstuens Facebook her, eller spring direkte til deres hjemmeside for bordbestilling og åbningstider.

St. Binderup Kro 

En af Danmarks mest autentiske kroer som laver god dansk mad. Følg St. Binderup kro på Facebook eller se deres hjemmeside her. 

Suldrup Kro

"Madmæssigt fornyer vi os hele tiden, men glemmer ikke de gamle dyder". Læs mere om deres tilbud på Facebook her. Eller find mere information på Suldrup Kro's hjemmeside. 

Terndrup Kro

Restauranten på Terndrup Kro tilbyder veltilberedt mad, produceret af de bedste råvarer. "Vi tilbyder traditionel dansk kro mad og til enhver lejlighed". Følg Terndrup Kro Facebook-side ved at trykke her. Eller læs mere på deres hjemmeside her. 

Gårdbutikker:

Guldbæk Vingård - Gårdsalg

I hjertet af Himmerlands runde blide bakker ligger én af verdens nordligste vingårde opstået som et resultat af naturens luner tilsat lige dele hjerteblod og håndværk – akkurat som de vine, der i dag produceres her… 

Det er altid hyggeligt med en god vinsnak, og er du i eller skal du til Rebild, så er Guldbæk Vingård et besøg værd - smag deres vine og få en god vinsnak

Du er altid velkommen til at kontakte Guldbæk Vingård, find kontaktoplysningerne på hjemmesiden her.

Besøg gerne Guldbæk Vingårds hjemmeside og læs om deres passion for vin dyrket i Himmerland af familien Thrysøe.

Følg også vingårdens aktiviteter på Facebook og Instagram.

Krastrupsøgaard Gårdbutik

Krastrupsøgaard har en velassorteret slagterbutik. "I butikken kan jeg tilbyde alt indenfor fersk oksekød, svinekød, lammekød og kød fra uldsvin, fjerkræ, pølser & pålæg, røgvarer … og mange færdigretter". Ved gårdbutikkens støder butikslokale og slagteri op til hinanden. Læs mere om gårdbutikken på hjemmesiden og følg med på Krastrupsøgaards Facebookside her. 

Rebildcentrets Gårdbutik

Vil du gerne have lamme- eller oksekød til fryseren? Måske lam til påsken? Følg med på Rebildcentrets gårdbutiks Facebookside her, hvor du kan se gårdbutikkens åbningstider. Hos gårdbutikken er der muligved for at købe lokale råvarer fra andre producenter, som eksempelvis Volsted Destillery.