Netværksmøde ved Bjerg og Søbye

Naturen danner rammer for turismenetværk og dialog

22.9.2021
Foto: RebildPorten

Torsdag d. 16. september var omkring 25 medlemmer af Rebild Kommunes Turismenetværk samlet på kryds og tværs for at snakke om fremtiden for erhvervsturisme i Rebild.

Mødelokalet var under teltdugen ved rustikke træbænke og borde i event campen ved Bjerg og Søby i skoven bag RebildCentret. Henrik Bjerg fra Bjerg og Søby bød deltagerne på morgenboller fra Bagtanker i Skørping og kaffe lavet på frisk hentet kildevand og brygget over bål og så var dialogen ellers i gang.

På programmet var både oplæg fra RebildPorten, Bjerg og Søby og andre deltagere og bagefter var der åben dialog og idéudveksling.

Nyheder fra RebildPorten

RebildPorten holdte de første spændende oplæg med opdateringer fra flere samarbejder og tiltag.

Jane Pilgaard, teamkoordinator ved RebildPorten, havde positive nyheder at fortælle. Et samarbejde med GoLittle resulterede i fire stedbundne podcasts om Rebild, der er en del af GoLittle's egen podcast om danmarkshistorien.

“De fire podcast var en succes, der tilsammen har fået 9765 afspilninger og så har GoLittle podcasten Danmarkshistorier ligget TOP 3 på Apple Podcastliste. Det er et resultat vi er rigtig glade for, da samarbejdet med GoLittle åbner op for nye muligheder med podcasts”

Pernille Mulvad Møller, destinationsudvikler og eventkoordinator ved RebildPorten, gav status på samarbejdet med GoTour. Flere aktørere og virksomheder har gjort brug af booking tjenesten og var glade over det gode resultat og samarbejde.

“I Rebild ligger det i vores DNA helt naturligt, at fokusere på indsatser i og omkring naturen”

Til mødet var også oplæg om det nyeste erhvervsturisme projekt MEETNATURE, som skal styrke erhvervsturisme i Rebild. Helle Munch, projektleder og destinationsudvikler bag projektet, kunne stolt fortælle om projektet og de fremtidige mulige samarbejder med erhvervet.

Jane Lindberg, erhvervs- og turistchef, udtaler sig også om nye projekt.

“I Rebild ligger det i vores DNA helt naturligt, at fokusere indsatser i og omkring naturen. Strategi, kompetenceudvikling og hele læringsperspektivet kan med stor fordel integreres i naturen. Vi har en række professionelle aktører, overnatningssteder og restauranter der sammen skaber de unikke oplevelser, afhængig af hvad der efterspørges og selve målgruppen. Vi skal ikke konkurrerer med de store konferencesteder, men tværtimod arbejde sammen.”

Med MEETNATURE projektet ønskes der at skabe nogle særlige rammer for afholdelse af møder, kurser, konferencer, companydays, incentive trips og firmaevents i naturen. Det er altid med udgangspunkt i Naturen Som Samtalerum, Naturen Som Ledelsesværktøj og Naturen Som Trivsels & Velværeværktøj.

“Vi har i sommer startet forløb op med et landsdækkende fagforbund og er nu i proces med næste skridt på vejen. Det bliver en spændende indsats at følge og noget vi forventer os meget af” afslutter Jane Lindberg

Naturen som mødested for netværk

Henrik Bjerg fra BS Event afsluttede mødet med oplæg om stedet og historier fra det seneste år. Bagefter var det så tid til åbent forum og dialog blandt aktører og virksomheder. Der blev dannet nye bekendtskaber og netværket på højt plan ude i skoven bag RebildCentret.

Til turisme netværksmøderne mødes flere professionelle aktører, overnatningssteder og restauranter på tværs og skaber nye netværk for sammen at kunne udvikle og styrke turismen i Rebild. Der afholdes flere netværksmøder årligt, hvor formålet er at styrke kvalitetsturismen i Rebild, brande Rebild som destination og udvikle projekter i samarbejde med erhvervet.

Jane Pilgaard
Destinationsudvikler

Teamkoordinator / MEETMATURE ansvarlig

japi@rebild.dk