Gå til indhold
Vandring i Rebild National Park

Der er ’Oh So Quiet’ i Rebild

26.3.2021
Foto: Sarah Green

Forår og sommer står for døren og flere og flere danskere har fundet vandrestøvlerne frem.

Det oplever de også i Rebild, hvor det nordjyske koncept ’Oh So Quiet’ til sommer har skræddersyet en luksusudgave af vandreferien, hvor der står bløde hotelsenge klar til vandrerne efter dagens strabadser i Rold Skov.

Pia Stiggard Skammelsen har siden 2019 arrangeret vandreture i Thy Nationalpark og på nordvestkysten, hvor man vandrer fra sommerhus til sommerhus. 'Oh So Quiet' er et koncept der er blevet taget rigtig godt i mod, og som Pia derfor også havde mod på at videreudvikle da RebildPorten kontaktede hende omkring et samarbejde.

'Jeg har en stor lyst til at prøve mit koncept af i Rold Skov og tilbyde mine gæster flere fanstatiske vandreruter, velvidende at konceptet netop skulle tilpasses til hoteller fremfor sommerhuse. Jeg har haft en rigtig god dialog med Pernille i RebildPorten, som har hjulpet mig rigtig meget med at åbne dørene til de lokale hoteller og restauranter’ fortæller indehaver Pia Stiggard Skammelsen.

Samarbejdet har betydet at både Comwell Rebild Bakker, Rold Storkro og Mosskovpavillonen nu er en del af Oh So Quiets vandreferie ’gå fra hotel til hotel’, der således har premiere til sommer. Opholdene kan selvfølgelig bookes allerede nu, og det har mange da også gjort.

’Jeg kan se en stor interesse for de nye ophold, og jeg er også glad for at kunne tiltrække en helt ny målgruppe, der stadig elsker at vandre, men som også sætter pris på bløde hotelsenge og fuld forplejning undervejs, så man skal ikke vente for længe med at booke, understreger Pia Stigaard Skammelsen.

Det nye samarbejde er opstået på baggrund af RebildPortens øgede fokus på vandring og fokus på at udvikle og tiltrække nye aktører, som det eksisterende turismeerhverv også får værdi af.

’Konceptet ligger helt naturlig for Rebild og vores outdoor DNA. Med et udvalg af vandreruter i Danmarks smukkeste og mest varieret naturlandskab, kombineret med kulinariske oplever og perfekte overnatningsmuligheder, så kan det absolut kun blive en stor succes,’ udtaler Erhvervs- og Turistchef Jane Bejlegaard Lindberg

Pernille Mulvad Møller
For yderligere information

Destinationsudvikler (Web og -eventansvarlig)

pmmo@rebild.dk

Mobil:+45 22607289

Share your wonders: