Orangeriet Nandina

Planteskole og produktudvikling
Hyggelig og inspirerende landbohave

Går du en tur omkring bygningerne, oplever du den gamle landbohave, som er unik i sig selv. Her i disse rammer er Orangeriet Nandina smukt placeret sammen med den store plantesamling og planteskole.

I den ene afdeling af dette væksthus foregår udvikling og formering af sjældne planter til haver og specielt til udestuer.

I den anden afdeling, er salgsafdelingen, hvor vi sælger disse planter. Her finder du også have-tidsskrifter, bøger og kataloger, som der er rig lejlighed til at studere mens du nyder Hannes friske kaffe og lækre nybagte kage.

Poul Erik Brander og Hanne Hansen tilbyder et bredt sortiment til haven, udestuen og terrassen indenfor: Træer, buske, stauder, stenbedsplanter og vi har et stort udbud af små sjældne træer og baljeplanter såsom: Citrus, Oliven, Passiflora, Cassia og mange flere
- Kom selv og oplev det.
Du kan også få råd og vejledning i plantevalg.

Ugens blomst: Hver uge vil der være tilbud på nogen, for årstiden, særlige planter.

Selskaber: Orangeriet Nandina modtager meget gerne grupper og selskaber på op til 50 personer alle ugens dage, dog mod bestilling. Køb af kaffe og kage er en del af konceptet ved større besøg, hvor Hanne og Poul Erik fortæller om Orangeriet Nandina og planterne.

Arrangementer: I løbet af sæsonen arrangeres forskellige arrangementer såsom: Foredrag af specialister, fremvisning og salg af sjældenheder, eller kunstudstillinger. Disse annonceres i de lokale aviser.

Entré: Entré på et mindre beløb kan opkræves i sommerperioden for voksne og børn over 14 år. Entréen fratrækkes ved køb af kaffe og /eller planter.

Del denne side

Opdateret af:

RebildPorten info@rebildporten.dk
 

Kontakt

Adresse

Hobrovej 210
9520 Skørping

Telefon

+4598375216

Mobiltelefon

+4598621968

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.814559
Latitude : 56.842054