Max Henius Hytten

Max Henius Hytten ligger i læ for vinden på første parket i de fredede Rebild Bakker - ned ad trappen fra den store p-plads, et sving til venstre, og så ind bag en nogle træer.

Bålhytten er ottekantet og formet som en indiansk tipi. Taget er belagt med robinier tagspån, og hytten måler 8,5 meter i højden.

Faciliteter for alle

Inde i hytten finder man seks borde og tolv bænke med plads til ca. 48 personer. I midten under lyrehullet står to griller. Brænde til fri afbenyttelse finder man i brændeskuret.

Uden for bålhytten befinder sig yderligere fem bord-bænkesæt.

Alle er velkomne til at bruge bålhytten, hvad enten du tænder bål eller blot sætter dig for at hvile eller spise din medbragte mad. Det er ikke muligt at reservere hytten.

Bålhytten stilles under publikums beskyttelse, og man skal derfor forlade den, som man finder den, og skal selv tage sit affald med, når man forlader stedet.

Bålhytten er opkaldt efter grundlæggeren Max Henius

I en alder af 22 udvandrede Max Henius fra Danmark og slog sig ned i Chicago, hvor han skabte sig en karriere inden for brygningsindustrien. Han stillede sig i spidsen for Dansk-Amerikansk selskab, og grundlagde Rebildselskabet. En ambitiøs tanke, der ud over mange penge krævede handlekraft. Ved den første Rebildfest i 1912 overrakte han Christian X skødet på Nationalpark Rebild Bakker. Max Henius døde i Danmark i 1935.

Hytten er opført i 2018 og ejes af Rebild Kommune. LAG Himmerland og Lokale- og Anlægsfonden har støttet opførelsen.

Del denne side

Opdateret af:

RebildPorten info@rebildporten.dk
 

Kontakt

Adresse

Rebild Bakker
Nationalpark
9520 Skørping

Fakta

  • Faciliteter

    • Borde og bænke
    • Madpakkehus
    • Vandreruter
    • Bålhus
    • Grillplads
  • Type

    • Bakker
    • Skov
    • Nationalpark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.8406976461411
Latitude : 56.830621246801