Borremosefæstningen

Borremosefæstningen er Danmarks ældste tilflugtsborg, cirka 3,5 kilometer sydøst for Aars. Fæstningsværket har med sikkerhed været beboet uafbrudt i hvert fald 250 år før Kristi fødsel.

I nyere tid blev den først opdaget i 1929, da en landmand under gravning i moseområdet havde afdækket et tykt stenlag. Det viste sig, at han var stødt på netop den stenlagte vej, der havde ført gennem mosen ud til den forhøjning, hvor selve fæstningsværket lå.
Borremosefæstningen omfatter et areal på knapt 1 hektar og er i dag rekonstrueret, så man kan få et indtryk af landsbyens udseende. Kun den indre af de oprindeligt to volde er bevaret.

De arkæologiske undersøgelser viser, at Borremosefæstningen har fungeret som tilflugtsborg fra cirka 300 til 150 f.Kr. Herefter har området stået øde hen i omkring 50 år - i samme periode som cimbrerne udvandrede - og cirka år 100 f.Kr. er man så begyndt at anlægge en landsby, befæstet med tilspidsede egestammer.

Læs mere her.